Kommuner og regioner kæmper om 'patienter'

Af Claus Warming

Når vi tænker på vores nære relationer, tænker vi ofte på, om vi er for afgrænset i vores egen smålighed. Er det i orden, at vi tænker på vores børn og unges muligheder for at komme sikkert og smidigt i skole og til deres uddannelsesinstitution? Er det i orden, at vi tænker på, at det reelt er muligt at cykle uden at være i overhængende fare for at blive kørt ned?

Er det i orden, at der i forhold til sociale opgaver tænkes i økonomiske muligheder frem for menneskelige fordele? Er det fornuftigt, at der tænkes i kortsigtede økonomiske fordele frem for samfundsmæssige medmenneskelige hensyn?

Ikke optimalt for den enkelte
Der er flere rigtigt gode eksempler på, at at kommuner vælger at tage socialpsykiatriske opgaver hjem, selv om det ikke er optimalt for den enkelte. Som eksempel er i mine øjne klart kommunernes enkeltmandsprojekter, der bør undersøges til bunds. Vi har i nyere tid set eksempler, hvor det har og er et kæmpe problem både for personalet og for 'patienterne'.

Alt for mange patienter har lidt overlast. Det er vigtigt, at de rette rammer er til stede. Min klare holdning er, at vi skal sikre, at patienterne tilbydes den bedste behandling. I det daglige er der ikke tvivl om at der er 'kamp' om patienterne. Kommuner og regionerne vil gerne have opgaverne. En kamp der ikke er hensigtsmæssig i forhold til den enkelte patient, men nogle gange nødvendig for den enkelte kommunes, regions økonomi.

Desværre er det et løbende konfilktområde, der endnu ikke er løst selv her fem år efter den sidste kommunalreform. Der er i min bevidsthed ikke tvivl om, at det er kommunernes ønske om at tilegne sig så mange opgaver som muligt, der har gjort udslaget. På den anden side er det trods alt regionernes og Folketingets vaghed i forhold til at bringe fagligheden i fokus.

Tredelt ansvar problematisk
Min vurdering er, at nogle kommuner af nød har valgt at tage uhensigtsmæssige opgaver hjem. Reelt er det Folketingets medlemmer og tildels regionsrådsmedlemmerne, der ikke har formået at få synliggjort vigtigheden i, at opgaver af tværgående karatér ikke optimalt sikres via enkeltkommuner, men bør ske via tværkommunale og/eller regionale tilbud.

Kan samarbejdet være endnu mere optimalt i fremtiden? Helt sikkert. Vi skal være stærkere til at forstå at bruge fordelen i forhold til de sektorielle faktorer. Ligesom vi skal være kritiske i forhold til de enkelte sektorers gøren og laden. Lad os være konstruktive kritiske til gavn for en helhedsorienteret behandling.

Problematikken vedrørende socialpsykiatrien er et eksempel, et andet er udfordringerne med den kollektive trafik. Løsningerne for den skolesøgende, den ældre mv., der ikke har bil er ikke altid helt optimale, da der er et tredelt ansvar i lille Danmark. Uheldigt og der er helt klart plads til forbedringer alt sammen til gavn for den enkelte dansker.


Regionsrådsmedlem i Syddanmark, Claus Warming (V)