De ledige er umotiverede og kommunerne mangler tilbud, der kan motivere dem.
Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra KL, der viser, hvordan det går med førtidspensionsreformens forsøg på at fastholde svage ledige på arbejdsmarkedet gennem de såkaldte ressourceforløb.
'Den største udfordring for at opnå intentionerne bag ressourceforløbet er borgernes motivation, eller mangel på samme. Kommunerne oplever, at en stor del af målgruppen ikke ser sig selv på arbejdsmarkedet og i mange år har haft målet om en førtidspension,' hedder det i KL's undersøgelse.
I undersøgelsen svarer 51 pct. af jobcentrene, at det er en 'stor' eller 'meget stor' udfordring, at borgeren er umotiveret. Et jobcenter udtrykker det således: 'De kan ikke se, at forløbet kan give dem noget som helst, ikke engang livskvalitet.'
Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013, hvorefter ingen under 40 år som udgangspunkt skal have førtidspension. I stedet skal de, og andre svage borgere over 40 år, i første omgang have tilbudt et ressourceforløb, der på sigt hjælper dem i arbejde eller i gang med en uddannelse. Et ressourceforløb kan vare fra ét til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.
Ifølge kontorchef i KL, Niels Arendt Nielsen, handler det om give den enkelte troen på, at ressourceforløbet giver mening, selv om det i starten måske kun handler om få timers arbejde om ugen. Og det er afgørende, at der sker en udvikling, så det netop ikke bare bliver ved de få timer.
Halvt fyldt
- Kommunerne skal jo have nogle tilbud til de her borgere. og for nogle kan det måske godt virke som om, at der ikke er så meget nyt. mens andre synes, at det er der. Vi mener sådan set, at glasset er halvt fyldt, hvor i mod mange mener, at det er halvt tomt. Perspektivet er nemlig rigtigt: At man forsøger at få folk tilbage på arbejdsmarkedet, siger Niels Arendt Nielsen.
32,8 pct. af jobcentrene mener dog samtidig, at det er en stor eller meget stor udfordring, at der mangler relevante tilbud for udsatte personer.
At en tredjedel af kommunerne mangler relevante tilbud bekymrer Dansk Socialrådgiverforening. Socialrådgiverne har advaret om, at meningen med ressourceforløbene nok er god, men kun hvis forløbene giver mening. Ellers kan folk sidde med opfattelsen af, at de bare bliver parkeret på en lavere ydelse.
- Hvis vi bare gør det samme, som der er sket de seneste fem, 10 eller 15 år, som de mennesker har været på kontanthjælp, er der jo ikke meningsfuldt i ressourceforløbene. De får kun luft under vingerne og får gode resultater, hvis man siger: Nu sætter vi ind med noget nyt, siger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbritt Berlau.
Lavere ydelse end pension
Selv om deltagerne i ressourceforløbene, får en ydelse - ressourceforløbsydelse - der svarer til deres hidtidige ydelse, er denne lavere end en førtidspension. En økonomisk forskel, der både kan svække den enkeltes motivation for at komme i et ressourceforløb og forstærke kommunernes ønske om, at de skal i det - uanset det i virkeligheden er håbløst.
Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, finder det ikke svært at forstå, hvis folk ikke er motiverede.
- De har jo søgt førtidspension, fordi de er syge og ikke kan arbejde. De har allerede været igennem utallige arbejdsprøvninger. De lave ydelser og usikkerheden om fremtiden er helt sikkert også en barriere, siger han.
Siden reformen trådte i kraft, er antallet af nytilkendelser af førtidspension mere end halveret. Både for personer over og under 40 år. I stedet er der i perioden fra den 1. januar 2013 og frem til den 31. december 2014 påbegyndt 9.466 ressourceforløb, hvoraf der foreløbig kun er afsluttet 367. I de afsluttede forløb var den gennemsnitlige varighed 109 dage.
Af de 367 ressourceforløb er er 46 pct. afsluttet til førtidspension, 25 pct. til job eller anden selvforsørgelse, fire pct. til fleksjob, 10 pct. til ledighedsydelse, otte pct. til kontanthjælp og syv pct. til øvrigt forsørgelsesgrundlag.
Minister tilfreds
Ifølge KL's undersøgelse vurderer 69 pct. af jobcentrene, at mellem 0 og 10 pct. efter ressourceforløbene vil komme i ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. Mens de resterende 31 pct. vurderer, at mellem 10 og 40 pct. på sigt vil komme dette. Eller væsentligt mere, end hvad der oprindeligt blev anslået i forbindelse med reformen.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er tilfreds med de foreløbige resultater, men understreger, at det endnu er for tidligt at konkludere noget endeligt, da ressourceforløbene ofte strækker sig over flere år og involverer mennesker, som i dag er meget langt væk fra arbejdsmarkedet.
- Vi tager det selvfølgelig alvorligt, når nogle sagsbehandlere for eksempel peger på, at der mangler relevante tilbud til mennesker i ressourceforløb. Indsatsen skal give mening. Vi er også i fuld gang med at understøtte kommunerne i det arbejde, siger Henrik Dam Kristensen og henviser til, at han blandt andet lige har igangsat projektet Det gode ressourceforløb.
- Det gør vi, fordi det er afgørende, at ressourceforløbene gør en reel forskel for det enkelte menneske, siger beskæftigelsesministeren.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
