Det bliver Bornholm, Ærø, Assens og Vejle, som får besøg af det nye kongepar, kong Frederik og dronning Mary, på årets sommertogt, oplyser kongehuset. Parret ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Bornholm 19. august, derfra går togtet videre til Ærø 20. august, Assens 21. august og Vejle 22. august.
Kongeskibet har siden Christian 9.s tid været benyttet til togter til forskellige danske byer, og med Kongeskibet Dannebrog som residens har den kongelige familie gennem årene besøgt store dele af kongeriget. Kongeparret går officielt ombord på Dannebrog i morgen d. 2. maj og besøger i løbet af juni og juli både Færøerne og Grønland.
Sidste år fik Fredericia, Randers og Vordingborg besøg af dronning Margrethe på sommertogtet, mens et planlagt besøg i Allerød blev skubbet nogle måneder, og et besøg på Bornholm blev aflyst pga. hendes rygoperation. De nærmere detaljer om dette års besøg offentliggøres først senere.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.