HEDENSTED: Ester Due, som blev valgt til kommunalbestyrelsen i Hedensted ved KV21 som Kristendemokraternes andet mandat, udtræder fra nytår på grund af den sclerose, hun blev diagnosticeret med kort før valget. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
- Energien er så lav, og når jeg presser mig selv, så får jeg smerter. Jeg har prøvet løbende at skrue ned for mit aktivitetsniveau, men det har ikke været nok, så nu er jeg nødt til at sige stop, siger 47-årige Ester Due.
Førstesuppleant er Simon Bendfeldt, som i maj 2022 skiftede fra Kristendemokraterne til Venstre. Borgmester Ole Vind (V) var fredag ifølge avisen endnu ikke klar over, om han overtager Ester Dues plads.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.