SØNDERBORG: Mandlige udvalgsformænd i Sønderborg bør sige nej tak til en invitation til den årlige ringriderfrokost, så længe deres kvindelige kolleger ikke bliver inviteret. Det mener Asger Romme Andersen (EL), formand for natur-, klima- og miljøudvalget, som nu vil tage sagen op på gruppeformændenes næste møde. Det skriver JydskeVestkysten.
- Det sender et forkert signal, når vi deltager som politikere. Det sender et signal om, at det er OK at snakke politik i en lukket kreds kun af mænd. Men politik er noget, der skal kunne diskuteres åbent og på tværs af køn, siger han til avisen.
Formanden for komiteen bag ringriderfrokosten, Stig Klausen, bekræfter, at kun mandlige politikere inviteres. "Da vi havde en kvindelig borgmester, kunne hun naturligvis heller ikke deltage, fordi hun var en dame. Da gik invitationen så til viceborgmesteren. Det er en herrefrokost, vi holder, og det har aldrig været et problem," siger han til avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.