dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kulturhovedstaden bliver fortsat forbigået

Politikerne i Aarhus mener, at den europæiske kulturhovedstad endnu en gang bliver forbigået i regeringens plan for turisme
23. JAN 2014 11.10

AARHUS: Den europæiske kulturhovedstad måtte se langt efter pengene, da finansloven blev vedtaget lige inden jul. I tirsdags fremlagde regeringen så sin nye vækstplan for turisme, og endnu en gang var ' Rethink 2017' ikke nævnt med et eneste ord og det skaber frustrationer i smilets by.

- Jeg synes, det er noget besynderligt, at man nævner Melodi Grand Prix i København, men ikke et projekt og arrangement, som er meget større. Det er ikke et Aarhus-projekt. Det er et Danmark-projekt. Aarhus varetager værtskabet på vegne af hele Danmark. Derfor har staten også en forpligtigelse til at bidrage, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til TV2 Østjylland

- Jeg synes godt, man kan se på planen, at den er lavet af personer, der kommer øst for Valby Bakke. At Aarhus skal være Europæisk kulturhovedstad er ikke nævnt med ét ord, og det er rystende, lyder det fra direktøren i VisitAarhus Peer H. Kristensen til Århus Stiftstidende.

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk forstår heller ikke, at regeringen  har overset kulturhovedstaden i planerne.

- Det er er pinligt, hvis regeringen ikke går ind og får en aktie i det. Man må bare se i øjnene, at resten af Danmark skal føle, det er deres projekt for, at politikerne vil prioritere det, siger Uffe Elbæk (MF) til TV2 Østjylland.

 

Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland har besluttet at medfinansiere projektet. Tilsammen bidrager de lokale myndigheder med 200 mio. kr. ud af det samlede budget på 500 mio. kr. Staten forventes at bidrage med 200 mio. kr. til projektet. EU, private sponsorer og nationale og internationale fonde forventes at bidrage med 100 mio. kr.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kulturhovedstaden-bliver-fortsat-forbigaaet

GDPR