KØBENHAVN: De 21 fælles akutmodtagelser på sygehuse i hele landet løfter hver især opgaven på hver deres måde. Det øger risikoen for fejl, større ventelister og overfyldte hospitaler, mener Lægeforeningen, som kræver, at regionerne får koordineret indsatsen på akutmodtagelserne. Det skriver DR Nyheder.
- Der er meget stor forskel på, om der er speciallæger til stede døgnet rundt, og om man har kompetencerne til stede, som Sundhedsstyrelsen anbefalede i sin rapport i 2007. Det synes vi simpelthen ikke er godt nok, siger formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen.
Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), siger, at det ikke er med regionernes gode vilje, at der f.eks. er stor forskel i døgnbemanding af speciallæger mellem akutmodtagelserne.
- Alle regioner er i gang med at gøre, hvad de kan for at bemande deres akutmodtagelser med speciallæger døgnet rundt, men vi skal have en mere ligelig fordeling. Vi skal have knap så mange akutlæger i Hovedstadsområdet og flere f.eks. i Vendsyssel, siger Bent Hansen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.