dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Mængden af skatteklager slår alle rekorder

Bunken af verserende, uafsluttede klagesager er i løbet af et år steget fra 17.500 til mere end 25.000
KORT NYT
13. APR 2015 6.06

På et år, fra 2013 til 2014, voksede bunken af verserende, uafsluttede skatteklager fra 17.500 til flere end 25.000. Det fremgår af den første årsrapport fra den nye klagemyndighed Skatteankestyrelsen, der blev oprettet 1. januar 2014 med det erklærede mål at effektivisere klagebehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiderne, skriver Politiken.

Et år efter starten er styrelsen ikke i nærheden af at indfri målene. Hver enkelt sagsbehandler skulle ifølge planen lukke 66 klagesager om året, men de har kun nået 38 sager i 2014. Og det tager fortsat alt for lang tid at få afgjort sin skatteklage, erkender styrelsens direktør, Anette Hummelshøj. Skatteminister Benny Engelbrecht (S) ærgrer sig over, at 'det stadig halter bagud med sagsbehandlingstiden', men han har tiltro til, at sagsbehandlingstiderne vil normalisere sig:

- Jeg noterer mig, at Skatteankestyrelsens direktør også klart tilkendegiver, at det skal forbedres, skriver skatteministeren i en mail til Politiken.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/maengden-af-skatteklager-slaar-alle-rekorder

GDPR