MARIAGERFJORD: Malene Ingwersen, som siden KV21 har været Enhedslistens første byrådsmedlem i Mariagerfjord nogensinde, har nu meldt sig ud af partiet. Det skriver hun på Facebook. Hun har dog aftalt med bestyrelsen, at hun fortsætter i byrådet som løsgænger, da ingen af suppleanterne ønsker at overtage pladsen.
Malene Ingwersen angiver en række årsager til sit brud. En af dem handler om manglende støtte fra landsorganisationen: "Vi har i afdelingen tigget og bedt om hjælp, der ikke bare var penge. Det er alt for ofte gået op i hat og briller. Jeg har manglet politisk sparring og hjælp som helt ny i politik," skriver hun.
Desuden mener hun, at partiet er blevet for fodslæbende omkring Palæstina, at der mangler fællesskab og socialisme, og at de fleste i folketingsgruppen trækker partiet til højre. "Knaldrøde hilsner herfra," lyder hendes afskedssalut.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.