THISTED: Peter Larsen, som har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted i 11 år og i Regionsråd Nordjylland i tre år for Venstre, har meldt sig ud af partiet og ind i Liberal Alliance. Årsagen er utilfredshed med den landspolitiske linje og har intet med de lokale forhold at gøre, siger han til TV Midtvest.
- Det er en beslutning, som har modnet sig i mig over de seneste år, siden Venstre gik i regering med Mette Frederiksen. Jeg har svært ved at genkende det Venstre, som jeg i sin tid meldte mig ind i. Jeg er liberal helt ind til benet, og jeg synes ikke, Venstre længere er et liberalt parti, siger Peter Larsen, som har været med i Venstre, "så længe jeg kan huske" og er formand for kommunens børne- og familieudvalg.
I forvejen har Venstre i Thisted i 2023 mistet et kommunalbestyrelsesmedlem Susanne Olander til Socialdemokratiet, så Venstre-gruppen nu er reduceret til fem, heriblandt borgmester Niels Jørgen Pedersen, som ikke genopstiller, og Kristian Tilsted, som er valgt som ny borgmesterkandidat.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.