
HOVEDSTADEN: En letbane fra Herlev Station mod syd over Øresundsbroen til Malmø, op langs den svenske kyst til Helsingborg, over til Helsingør og retur til Herlev.
Det kan blive virkelighed om 30-50 år, hvis en ny Ringbyvision for byområderne langs Ring 3 løftes hele vejen. Visionen for Loop City er udarbejdet for Realdania af BIG - Bjarke Ingels Group m.fl. og præsenteres for politikere i ti hovedstadskommuner på onsdag.
Ti kommuner, Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen og Transportministeriet er gået sammen med Realdania om at udarbejde en ambitiøs og langsigtet vision af en kaliber som Fingerplanen, og som peger fremad ved at have fokus på de største bymæssige udfordringer i fremtidens byer 'det grønne, det sociale og på mangfoldighed i moderne byer.
Det foreløbige resultat ligger nu klar som en samlet vision, der fortæller, hvordan man kan skabe et attraktivt, bæredygtigt by-bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd. En ringby, der har en kommende letbane som trafikal rygrad.
I det godt 30 kilometer lange bælte er der masser af plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som fremtidige byområder over de næste mange år. Ringbyvisionen angiver, hvordan områderne omkring letbanens stationer kan udvikles til levende, selvstændige og mangfoldige byområder. Områder, hvor bæredygtige løsninger og livskvalitet er i højsædet.
Ringbyvisionen er udarbejdet af BIG og indeholder en analyse og research af Hovedstadens bærende byplan, Fingerplanen. Visionen formulerer 'big bets' (bærende udfordringer) for fremtidens byudvikling og en vision for hovedstadsområdets udvikling (Loop City). Den omfatter også forslag til lokale udviklingsprogrammer for de byområder, der kommer i spil, hvis der etableres en letbaneforbindelse langs Ring 3.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.