NORDFYN: Mandag bebudede Nordfyns borgmester Morten Andersen (V) sin afgang, efter at økonomiudvalget havde givet ham et mistillidsvotum i sagen om et kys til en julefrokost. Og torsdag aften godkendte kommunalbestyrelsen formelt, at han går af som borgmester efter 13 år og afløses af Mette Landtved-Holm (V).
Desuden blev det også godkendt, at Morten Andersen helt udtræder af kommunalbestyrelsen. Det skete uden begrundelse, uden debat og uden afstemning, og selv havde hovedpersonen meldt afbud til mødet. Morten Andersen afløses af 1. suppleant Dennis Christensen (V).
Mette Landtved-Holm fik borgmesterkæden på, takkede for tilliden og glædede sig over, at det er lykkedes at lave en meget bred konstituering. Den består af samtlige partier undtagen den enlige radikale Bo Jakobsen, som ifølge TV2 Fyn ikke ville skrive under, fordi han og de andre enmandsgrupper ikke var inviteret med til forhandlingerne. Mette Landtved-Holm har forståelse for synspunktet og lover, at han bliver inviteret på samme vilkår som alle andre fremover.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.