
JAMMERBUGT: På tirsdag skulle byrådsmedlem Michael Krogsgaard have været i kampvalg med sin byrådskollega Christian Hem, om hvem af dem der skal være Venstres borgmesterkandidat ved KV25. Men det bliver der ikke noget af.
Michael Krogsgaard har trukket sig som kandidat, og ikke alene det. Han har også meldt sig ud af Venstre og er nu løsgænger.
Han begrunder sit exit med, at den nuværende borgmester Mogens Gade opstiller som menigt byrådsmedlem ved KV25. Det har overrasket Michael Krogsgaard, og på den baggrund vil han alligevel ikke være borgmesterkandidat. "Mogens Gade har haft sin tid", siger han til TV2 Nord og understreger samtidig, at der ikke har været splid mellem ham og Mogens Gade.
Den organisatoriske formand for Venstre i Jammerbugt, Lisa Kronborg Sørensen, giver ikke meget for den begrundelse. Det har siden midt januar stået klart, at Mogens Gade ville stille sig til rådighed på opstillingslisten, men trække sig hvis den valgte borgmesterkandidat måtte ønske det, siger hun. En indvending som Michael Krogsgaard på sin side kalder "et argument opfundet til den situation, der er opstået".
Trods ærgrelsen over situationen har den tilbageværende V-byrådsgruppe opfordret Michael Krogsgaard til fortsat at deltage i gruppesamarbejdet i byrådet. Gruppen udtrykker samtidig fuld opbakning til Christian Hem, der nu vil blive kåret uden modkandidat på Venstres opstillingsmøde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.