BRØNDBY: Byrådsmedlem Elif Demir Göcke er, skønt muslim, blevet medlem hos Kristendemokraterne, efter at hun i januar forlod De Radikale for at blive løsgænger. Det skete i kølvandet på en kontrovers om udtalelser i en radioudsendelse om Muhammed-tegningerne på 24syv.
Både hun og hendes nye parti udlægger hendes udtalelser dengang som en afstandtagen til terrorisme, der begås i islams navn. Dengang blev de hørt som et benægtelse af, at gerningsmanden til drabet på den franske skolelærer Samuel Paty var muslim, men det er nu talt igennem mellem partiet og dets nye medlem, oplyser parterne på Facebook.
Elif Demir Göcke adresserer i samme meddelelse selv, at man "som udefrakommende (kan) få den tanke, at KD er kun et parti for kristne", en tanke hun også selv har gjort sig, men samtaler med kredsbestyrelsen, der "bestod af aktive medlemmer med helt forskellige baggrunde og trosretninger", overbeviste hende om det modsatte. Ifølge den fungerende partiformand Marianne Karlsmose er Kristendemokraterne "et parti, der er åbent for alle, som vil arbejde for KD´s værdier og politik".
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.