dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nervekrigen om kommunernes økonomi fortsætter

Finansministeren nægter fortsat at begynde forhandlingerne om kommunernes økonomi for næste år. En redegørelse for sidste års massive overskridelse af de kommunale budgetter har tilsyneladende ikke formildet ham
27. MAJ 2010 7.32

KL har for et par dage siden i et brev til Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)  redegjort for årsagerne til budgetoverskridelsen samt forsikret, at mange kommuner i øjeblikket gennemfører ekstraordinære besparelser for én til to mia. kr. og planlægger yderligere sparerunder i 2011. Men ministeren er fortsat vred på kommunerne.

- Den ene borgmester efter den anden siger, at regeringen er skyld i, at de nu må spare - på trods af, at vi år for år tilfører kommunerne flere penge. De har passeret grænsen for sandheden, og jeg vil ikke begynde på forhandlingerne, før der er gjort rent bord for fortidens forsømmelser. Kommunerne er nødt til påtage sig ansvaret for overskridelserne i 2009. Og politisk er de nødt til at sige krystalklart, at de selv vil bringe forholdene i orden, siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske Tidende.

Der var aftale første møde mellem Finansministeren i KL i sidste uge. Men det blev aflyst af finansministeren, efter at Danmarks Statistik offentliggjorde tallene for de kommunale budgetoverskridelser i 2009.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nervekrigen-om-kommunernes-oekonomi-fortsaetter

GDPR