
RANDERS: Selskabet Nordic Waste indgiver konkursbegæring efter det store, miljøskadelige jordskred ved Randers. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
"Som følge af konkursen stopper Nordic Wastes ansvarsforpligtelse i forhold til sagen, og den bliver ikke overtaget af selskabets ejere," lyder det i meddelelsen.
Selskabet er i forvejen blevet varslet om et påbud på 205 millioner kroner i økonomisk sikkerhed.
Randers Kommune har siden midten af december arbejdet med at få jordskreddet under kontrol. Det udgør blandt andet en betydelig miljøfare for Alling Å.
Kommunen har hele tiden ment, at ansvaret ligger hos Nordic Waste. Det fandt sted på virksomhedens grund.
* Den 11. december 2023 skrev virksomheden i en pressemeddelelse, at "et betydeligt jordskred på Nordic Wastes grund fører til omfattende skader".
* Fem dage senere blev hovedvejen syd og nord for Nordic Waste afspærret, så der var adgang for maskiner og mandskab, der arbejdede med at inddæmme jordskreddet.
* De store mængder forurenet jord fra virksomheden kan ende i Alling Å og potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.
* I midten af december forlod Nordic Waste selv opgaven med at få jordskreddet under kontrol. Det skete den 19. december. Siden har Randers Kommune stået med ansvaret.
* Den 28. december besøgte miljøminister Magnus Heunicke (S) Nordic Waste. Om jordskreddet sagde han, at "det er en af de alvorligste trusler mod miljøet lige nu".
* Miljøminister Magnus Heunicke har varslet to påbud til virksomheden, der har indstillet driften og opsagt omkring 30 ansatte.
* De seneste vandprøver viste, at det indtil videre er lykkedes Randers Kommune at beskytte åen mod forurening.
* En del af den forurenede jord skal fjernes og bruges andre steder. Blandt andet til bakker i Herning og støjvold i Silkeborg.
* Mandag meddelte Nordic Waste, at de vil igangsætte en uvildig undersøgelse af jordskreddet.
* Randers Kommune arbejder stadig på at inddæmme jordskreddet.
* Det bliver dyrt at få styr på miljøkatastrofen. Cowi anslår, at det kan koste op mod 2,2 milliarder kroner.
* Folketinget har afsat 205 millioner kroner som garanti til at håndtere miljøkatastrofen
* Fredag den 19. januar gik Nordic Waste konkurs. Det betyder, at virksomhedens ansvarsforpligtelse i sag om jordskred stopper, ifølge virksomheden selv.
Kilder: Randers Kommune, Nordic Waste, Ekstra Bladet, Erhverv+, Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.