BILLUND: Et halvt års deltagelse i KL og Forhandlingsfællesskabets projekt ”En fremtid med fuldtid” har i Billund Kommune medført det konkrete resultat, at otte medarbejdere er gået op i tid, oplyser kommunen.
I Billund Kommune arbejder 92 procent af social- og sundhedshjælperne og 73 procent af social- og sundhedsassistenterne på deltid.
Det er medarbejdere på Billund Plejehjem, Frihavnens Plejehjem og Team Vorbasse, der har deltaget i projektet.
Perspektiverne glæder Bethina Lundberg Danielsen, chef for Ældre og Sundhed i Billund Kommune, der kalder forløbet et vigtigt skridt på vejen.
- Nu har vi nogle konkrete værktøjer, som vi kan udbrede til andre områder i kommunen, så vi forhåbentlig kan få flere op i tid, siger hun.
Forløbet har været bygget op omkring fire workshops, hvor ledere, tillidsrepræsentanter og udvalgte medarbejdere sammen har undersøgt, hvilke barrierer der afholder medarbejdere fra at arbejde fuldtid, og hvilke gevinster der kan opnås, hvis flere kommer på fuldtid.
Efterfølgende mulige løsninger været afprøvet. På Billund Plejehjem har der fx været fokus på vagtplanlægningen, hvor medarbejderne har fået større indflydelse på placeringen af vagterne, mens Frihavnens Plejehjem og Team Vorbasse har fokuseret på at skabe en ny pausekultur.
Gevinster ved flere medarbejdere på fuldtid
Medarbejdere oplever:
- Bedre privatøkonomi og pension
- Øget faglighed og involvering
- Bedre arbejdsmiljø og langsigtet planlægning
Organisationen oplever:
- Lavere sygefravær og højere trivsel
- Stabil medarbejdergruppe
- Færre rekrutteringer og øget faglighed
Borgere oplever:
- Mere kontinuitet
- Velkendte ansigter og færre vikarer
- Øget tryghed og tilfredshed
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













