Roskilde Universitet har fået 9,4 millioner kroner til et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan små børns perspektiver kan være med til at løfte kvaliteten i danske daginstitutioner. Projektet skal undersøge, hvordan børn oplever hverdagen i vuggestue og børnehave, og hvordan pædagoger bedre kan opfange og forstå de signaler, børn giver gennem leg, kropssprog og relationer.
Bag projektet ligger en stigende bekymring for kvaliteten i dagtilbud. Flere børn mistrives, og forskning peger på, at det skyldes, at de pædagogiske læringsmiljøer ikke altid er stærke nok til at støtte børn i udsatte positioner. Ifølge projektleder Hanne Warming, professor i barndomssociologi på Roskilde Universitet, er inddragelse af børns perspektiver en vigtig nøgle til bedre trivsel og højere pædagogisk kvalitet.
Projektet gennemføres i samarbejde med i Sorø og Hillerød Kommuner, hvor forskere, pædagoger og ledere sammen skal udvikle og afprøve nye metoder til at arbejde med børns perspektiver i praksis. Ambitionen er, at projektets resultater senere kan bruges i daginstitutioner og i kommunale beslutninger på området. Der udvikles også undervisningsmateriale til pædagoguddannelsen og inspirationsoplæg til kommunalpolitikere.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













