Mens det summer af valgkamp på Christiansborg, er Pia Kjærsgaard begyndt at rydde sit kontor efter mere end fire årtier i Folketinget.
Den 79-årige stifter af Dansk Folkeparti og Folketingets længstsiddende nuværende medlem meddelte allerede i september 2024, at hun ikke ville genopstille.
Nu er tiden kommet til at gøre afskeden konkret.
- Det er vemodigt. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Det er mit hjerteblod. Det er mit tredje barn, siger Pia Kjærsgaard, der selv pakker ned.
Adspurgt om hun får hjælp, svarer hun nej:
- Det skal jeg heller ikke have.
Den kontante bemærkning ligger i forlængelse af den politiker, der i årtier har været kendt for at tale direkte og for en evne til at ramme en folkestemning.
Samtidig har hun ofte delt vandene i dansk politik, siden hun blev valgt ind for Fremskridtspartiet i 1984.
Ifølge politisk kommentator Noa Redington er hun et politisk ikon.
- Pia Kjærsgaard har noget, som meget få politikere har, nemlig personlig gennemslagskraft og genkendelse. Hun er en af de politikere, som ni ud af ti danskere kender, siger han.
Gennem Dansk Folkeparti var Pia Kjærsgaard med til at sætte udlændingepolitikken højt på dagsordenen.
Partiet mødte længe modstand og blev i 1999 af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) erklæret for ikke stuerent.
Dansk Folkeparti fik dog afgørende indflydelse på udlændingepolitikken i samarbejdet med VK-regeringen fra 2001, og flere synspunkter blev siden overtaget af andre partier.
Det er svært ikke at drage en parallel til skiltet over døråbningen til hendes kontor, hvor der står: "I'm not bossy. I just have better ideas" - oversat til dansk: Jeg er ikke kommanderende. Jeg har bare bedre idéer.
Med Pia Kjærsgaards afsked siger DF farvel til et "uerstatteligt aktiv". Det siger Frederik Hjorth, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Han forklarer, at personligheder betyder mere for partier end tidligere, blandt andet fordi vælgere møder politikere på sociale medier, hvor personer er i centrum.
- Derfor er det også netto et problem for Dansk Folkeparti, at de ikke længere har hende på stemmesedlen, siger han.
Frederik Hjorth tilføjer, at der er vælgere, der kan kigge mod politiske konkurrenter som Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti.
Ved det seneste folketingsvalg i 2022, hvor DF fik en markant vælgerlussing og endte lige over spærregrænsen, fik Pia Kjærsgaard 6084 personlige stemmer.
Hun har dog ved andre valg høstet markant flere. Blandt andet ved folketingsvalget i 2015, hvor hun fik over 26.000 personlige stemmer.
Hun medgiver da også gerne, at hun kan kaldes en "stemmesluger".
Selv føler hun sig privilegeret over de personlige stemmer gennem årene.
- Det er man jo optaget af som politiker. Man sætter meget af sin person ind. Man skal ikke være bange for at sætte sig selv på spil, lyder det fra hende.
Pia Kjærsgaard frygter dog ikke, at hendes afsked kommer til at gøre den store forskel for DF's valg.
- Der er heldigvis markante personligheder i partiet, der opstiller, siger hun og nævner DF-formand Morten Messerschmidt, som heller ikke "går i et med tapetet".
- Og det skal man heller ikke. Det værste ville jo være at være kedelig.
Flyttekasserne bliver fyldt lidt efter lidt.
- Der er en masse, der dukker op, når man sådan pakker ned, siger hun, mens hun bladrer i et væld af gamle grundlovstaler.
I det ene hjørne af kontoret står et skab, der måler næsten halvanden gang Pia Kjærsgaards højde. Det er fyldt fra top til bund med ringbind.
Siden sit første læserbrev i 1978 har hun samlet avisudklip i ringbindene. Egentlig var det aftalen, at Rigsarkivet skulle komme og hente de omkring 70 ringbind.
Men under pakningen er hun blevet i tvivl om, hvorvidt de skal med videre en sidste gang for, at hun kan "kaste et nostalgisk blik på dem".
- Det bliver svært at aflevere hele sit politiske liv, siger hun.
Det er dog ikke et endegyldigt farvel til dansk politik.
Ved regionsvalget sidste år markerede Pia Kjærsgaard endnu en gang sin popularitet og blev valgt ind i Region Østdanmark med knap 100.000 personlige stemmer.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
