Mange offentligt ansatte udsættes for chikane fra utilfredse borgere, og derfor har Justitsministeriet netop haft et lovudkast i høring, som blandt andet skal stramme offentlighedsloven. Men et høringsnotat fra ministeriet tyder på, at der ikke er mange konkrete eksempler på den type chikane, som stramningen af offentlighedsloven skal adressere, skriver Information.
I bemærkningerne til lovudkastet skriver Justitsministeriet, at når først navnet på en offentligt ansat er oplyst via en aktindsigt, kan der fra sociale medier skaffes yderligere oplysninger, for eksempel om den ansattes bopæl, familie eller fritidsinteresser, som kan bruges til chikane. Derfor skal det ifølge lovudkastet være muligt i fremtiden helt at undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, hvis en myndighed vurderer, at formålet er chikanøst.
Forud for at lovudkastet blev sendt i høring, havde Justitsministeriet bedt samtlige ministerier med underliggende myndigheder samt KL og Danske Regioner om at komme med "konkrete eksempler" på, at medarbejdere var blevet udsat for chikane, hvor der samtidig var en formodning om, at der "var en forbindelse til, at den pågældende har fået udleveret sit navn som led i aktindsigt", som ministeriet skrev. Der er kommet svar fra 24 forskellige myndigheder.
Information har nu fået aktindsigt i Justitsministeriets høringsnotat. Og en gennemgang viser, at der tilsyneladende er indrapporteret ganske få konkrete tilfælde, hvor baggrunden for chikanen kan siges at være en aktindsigt i medarbejderes navne.
Der omtales således kun seks eksempler, hvor det ud fra notatet står klart, at navnet på en offentligt ansat, der er blevet udsat for chikane, i første omgang er blevet udleveret via aktindsigt: Et drejer sig om en politibetjent, et andet om en ansat i Udlændingestyrelsen, en tredje om ansatte og ledere i Administrations- og Servicestyrelsen, et fjerde og femte om togpersonale ansat i DSB og endelig et sjette om medarbejdere på et plejehjem.
Derudover har enkelte myndigheder rapporteret om et par eksempler på chikane, hvor det ud fra ministeriets notat er uklart, om den offentligt ansattes navn i første omgang kan være blevet udleveret via aktindsigt.
God grund til beskyttelse
Professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller kender godt Justitsministeriets notat.
- Jeg har også hæftet mig ved, at der kun er nævnt ganske få konkrete eksempler, siger han.
Han understreger, at der i notatet fremgår mange eksempler på chikane af offentligt ansatte, selv om det kun er i få tilfælde, at vedkommendes navne er blevet udleveret via aktindsigt i første omgang.
- Det får mig til at konkludere to ting: For det første er der god grund til at beskytte identiteten af visse offentligt ansatte, som er meget udsatte. Det er et helt reelt problem, som man må gøre noget ved. For det andet viser de få eksempler, at problemet ikke løses ved at begrænse mulighederne for aktindsigt, siger han.
Information har bedt justitsminister Mattias Tesfaye om en kommentar til, at der kun er indrapporteret ganske få konkrete tilfælde. Han svarer i en skriftlig kommentar, at han ikke mener, der er tale om en meget markant ændring af offentlighedsloven.
- Hovedreglen er stadig den samme, nemlig, at der skal være offentlighed og åbenhed i det offentlige. Men jeg synes, at det er nødvendigt at passe bedre på de offentligt ansatte i sager om aktindsigt, som bliver brugt chikanøst. Vi kan se, at der er en kraftig stigning i antallet af sager om chikane, vold og trusler mod offentligt ansatte, og vi har set eksempler på, at reglerne om aktindsigt bliver udnyttet til at chikanere offentligt ansatte. Vi hører også fra Fængselsforbundet og Politiforbundet, at aktindsigt i navne på deres medlemmer er en del af problemet. Det gør indtryk på mig, lyder det i det skriftlige svar.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
