
KØBENHAVN: Plastik i én skraldespand, papir i en anden og bananskræller i en tredje. Nnu laver Københavns Kommune et nyt tiltag, hvor den vil forsøge at få borgerne til at sortere affaldet på gader og pladser og i parkerne. Det skriver Politiken.
Affaldssorteringen sker gennem et forsøg, der blev sat i gang tidligere på måneden og vil fortsætte til september. Den korte prøveperiode skal bruges til at undersøge, om borgerne er modtagelige for mere affaldssortering. Det fortæller Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), der tror på, at sorteringen vil vinde københavnernes hjerter:
- Københavnerne er jo blevet supergode til at sortere hjemme, og det ligger som naturlig forlængelse heraf også at sortere i byrummet. Jeg er sikker på, at borgerne også vil tage godt imod muligheden, da mange københavnere går meget op i at gøre sit til at sikre et bedre miljø og klima, siger hun.
Syv forskellige steder skal være en del af forsøget, og det er blandt andet en legeplads, et torv og en gågade. Kommunen ønsker dermed at teste, om der er forskel på, hvor københavnerne er mest villige til at sortere affald. Alle de nye skraldespande har sensorer i sig, som måler affaldsmængden, så ingen af dem kommer til at bugne af affald, oplyser teknik- og miljøforvaltningen.
Sidste år endte 58,3 pct. af affaldet i de offentlige byrum på jorden i stedet for i en af de mange skraldespande. Det viser tal fra Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.