
AARHUS: Skoleleder Rani Hørlyck har på baggrund af det pres, der har været, ønsket at indgå en fratrædelsesaftale, hvilket Aarhus Kommune har imødekommet, oplyser Aarhus Kommunes Børn og Unge-chef, Lisbeth Schmidt Andersen.
Det sker efter en lang række beskyldninger mod skoleledelsen om blandt andet snyd med afgangsprøver, trivsels- og tilfredshedsundersøgelser, dårligt arbejdsmiljø, for tidlig offentliggørelse af prøvefag og fifleri med elevklager.
Rani Hørlyck har været skoleleder på Søndervangskolen siden 2008, og før det var hun leder på Nordgårdsskolen i Gellerup gennem en årrække. Hun vil være fritstillet frem til fratrædelsen ved udgangen af februar 2022.
Viceleder går også
Samtidig har skolens viceskoleleder Martin Bernhard valgt at fratræde sin stilling, og også han vil være fritstillet frem til sin fratrædelse fra skolen.
Der vil ifølge Lisbeth Schmidt Andersen snarest muligt blive taget skridt til at indsætte en midlertidig skoleleder og pædagogisk leder på Søndervangskolen.
Frem til en ny skoleleder er ansat, skal de understøtte den ledelse, der fortsat er på skolen. Fokus er på at genetablere tillid og skabe en tryg skoledag for skolens elever og forældre og en god arbejdsplads for skolens medarbejdere.
En iværksat ekstern undersøgelse vedrørende skolen og kommunens håndtering af sagen vil forløbe som planlagt, oplyser kommunen.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.