
MIDDELFART: Der bør være en tydeligere blå blok i Middelfart byråd, og Venstre skal vise noget mere kant. Sådan siger partiets nye borgmesterkandidat, Anders Møllegaard Kolind, i et interview med Fyens Stiftstidende, hvor han også nævner som mærkesager, at klimafolkemødet bør være selvfinansierende, og at der skal privatiseres mere.
Anders Møllegaard blev valgt ind i byrådet ved KV21 og har dermed kun været medlem i godt halvandet år. Han er - med en enig gruppe bag sig - for nylig valgt som ny borgmesterkandidat i stedet for Regitze Tilma, der efter to forgæves forsøg på at overtage borgmesterposten ikke ønskede at fortsætte som spids.
På byrådsmødet i dag er første punkt, at Venstre ønsker at omkonstituere sig, så den nye borgmesterkandidat overtager Regitze Tilmas plads i økonomiudvalget. Det indstilles til godkendelse af forvaltningen.
Desuden har Venstres lokalafdeling i torsdags stemt for, at han også fra nytår bør overtage Regitze Tilmas formandspost i teknisk udvalg med tilhørende aflønning, skriver Fyens Stiftstidende. Anders Møllegaard Kolind har solgt sit landbrug fra nytår og får dermed mere tid til det politiske arbejde.
Ved seneste kommunalvalg gik Venstre frem fra seks til syv mandater i Middelfart. Socialdemokratiet gik tilbage og mistede sit absolutte flertal, men borgmester Johannes Lundsfryd (S) havde fortsat et flertal bag sig og kunne fortsætte i stolen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.