SYDDANMARK: Regionsråd Syddanmark har godkendt at åbne to nye hjerteambulatorier i henholdsvis Tønder og Nyborg. Her kan hjertepatienter fx få foretaget en ekkokardiografi og få monteret døgnblodtryksapparater samt blive tilset af en sygeplejerske eller en hjertelæge, der kommer til at bemande de to ambulatorier fra sygehusene i henholdsvis Aabenraa og Svendborg.
De nye ambulatorier er en del af den hjerteplan, regionsrådet godkendte i 2021, og midlerne til de to ambulatorier er en del af regionens budgetaftale for 2022. Tiltaget udspringer af Danske Regioner og Hjerteforeningens udspil ”20 slag for hjerterne” fra 2019 og er ét af seks initiativer, som regionen inkluderede i sin nye hjerteplan fra 2021.
Udover de nye ambulatorier, som sparer patienterne for en masse transport, indeholder hjerteplanen bl.a. psykologer på sygehusenes hjerteafdelinger, afprøvning af EKG-apparater hos de praktiserende læger, styrket fokus på at få flere uddannet som hjertespeciallæge samt en regional efteruddannelse for sygeplejersker på hjerteafdelinger.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.