
De nye kommuner skal sælge sig selv ved landets statsveje. Hver gang, en statsvej krydser en kommunegrænse, skal det tydeligt markeres, hvad der især kendetegner den kommune, folk kører ind i. Men det skal gøres i éns rammer, nogle særlige statsvejskilte, der udelukkende har til opgave at reklamere for - på nudansk: brande et bestemt område.
- Jeg ser ikke noget til hindring for, at staten godt kunne kaste penge i projektet og f. eks. nedsætte et hold af særligt tænkende mennesker, som kan udvikle designet. Så kan kommunerne selv lokalt finde ud af, hvad der skal ind i rammerne, siger Troels Christensen til dknyt.
150 millioner afsat til branding
Han peger på, at staten har afsat op mod 150 mio. kr. til branding af Danmark i udlandet.
- Jeg ser dette projekt som en del af den branding. Formålet skal nemlig være, at give kørende turister et hurtigt indblik i mangfoldigheden i dette land og de mange særlige forhold, der adskiller områderne, i dette tilfælde kommunerne.
- Det vil også være en mulighed for kommunerne til at arbejde med de mange kulturforskelle, der ligger i at slå flere kommuner sammen til én stor. Denne opgave skal løses på den måde, at de alle - uanset hvilken del af den nye storkommune, de repræsenterer - skal blive enige om ét forhold, der er særligt kendetegnende for deres nye storkommune, siger Troels Christensen.
Ens over hele landet
Om skiltenes symboler skal udformes som grafik, være fotografisk beskrivende, eller på en helt tredje måde gøre opmærksom på særpræget, er underordnet.
- Skiltningen skal blot være ens over hele landet. Hvordan, de skal udformes, må være op til den særlige gruppe, der skal udtænke designet, siger venstres trafikordfører, der også er medlem af Folketingets Erhvervsudvalg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.