

BORNHOLM: I morgen har borgmester, Winni Grosbøll (S), indkaldt gruppeformændene i kommunalbestyrelsen til møde, og borgmesteren forventer at indkalde kommunalbestyrelsen til ekstraordinært møde mandag den 4. august 2014 for at tage stilling til, om Bornholms Regionskommune skal indgå aftale med Udlændingestyrelsen og Røde Kors om at drive Asylcenter på Bornholm i et år frem til august 2015. Det oplyser kommunen.
Udlændingestyrelsen og Røde Kors har den 23. juli 2014 været på besøg på Bornholm for at vurdere, om der var mulighed for et samarbejde i forhold til den aktuelle sommerudfordring, der er opstået.
- Bornholm har rigtigt meget godt at tilbyde til asylansøgere. Her tænker jeg ikke kun på velegnede, tomme bygninger som Slottet men også på en række kompetencer til at give disse mennesker god start på et nyt liv, siger Winni Grosbøll.
I forslaget ligger konkret, at kommunen modtager ca. 300 asylansøgere, og allerede fra den 11. august vil de første asylansøgere ankomme med Færgen fra Køge for at blive indkvarteret på Slottet i Rønne.
I beslutningsgrundlaget til vil der også blive lagt op til, at den tidligere folkeskole i Nyker skal tages i anvendelse. Da det haster med at få centeret åbnet vil administrationen indgå i et samarbejde med Røde Kors, så de rette kompetencer er til stede på øen helt fra opstarten. Røde Kors har mange års erfaringer med social og humanitær bistand. Aftalen vil forløbe frem til august 2015.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.