Anmeldelse:
Nyt perspektiv på 'Den sociale kapital'

Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft, Peter Hasle, Tage Søndergård Kristensen:
” Virksomhedens sociale kapital. Hvidbog”;
Arbejdsmiljørådet, København og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2008.
185 s. hft., reference- og litt.liste.
Kr. 232,50 inkl. moms. Kan bestilles hos Arbejdsmiljøbutikken. Tlf. 3916 5230 mandag til torsdag kl. 10 - 14 eller email: [email protected]

Hvidbogen er en del af VIPS-projektet, som blev omtalt i anmeldelsen af Ole H. Sørensen, Anita Mac, Hans Jørgen Limborg og Merete Pedersen (red.): ”Arbejdets kerne - om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis”; Bogforlaget Frydenlund, København 2008, her på dknyt.dk den 9. december 2008.

Udgangspunktet for ”Virksomhedens sociale kapital” var en undren over, at virksomheder – i dette tilfælde fire slagterier - med ens grundbetingelser i forhold til produktion, kompetencer, organisering og overenskomst klarede sig vidt forskelligt i forhold til sygefravær, konflikter og produktivitet.

Og, samtidig med denne undren, en erkendelse af, at den samtidige udfordring fra globalisering og velfærd griber ind i dagligdagen med en hidtil ukendt styrke og ikke lader nogen virksomhed uberørt. Både offentlige og private virksomheder skal være effektive og samtidig levere høj kvalitet på hver deres område. Og både de offentlige og private virksomheder skal have et så godt arbejdsmiljø, at de kan tiltrække og fastholde de ansatte – og motivere dem.

I denne hvidbog beskriver forfatterne begrebet den sociale kapital og omsætter det til virksomhedernes sociale kapital. Derudover er der en grundig gennemgang af både den eksisterende danske og internationale litteratur om social kapital.

Centralt i bogen er præsentationen af undersøgelser af det endnu temmelig nye – men relevante – begreb ”social kapital i danske virksomheder”.

Forfatterne
Det er et stærkt og velkvalificeret forfatterteam, der har skrevet denne bog:
Forskningsassistent, cand.merc. fil. Kristian Gylling Olesen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er ph.d.-studerende med et projekt om selvledede folkeskolelæreres og finansmedarbejderes trivsel og produktivitet. Han er tilknyttet forskergruppen i Ledelsesfilosofi og Center for Skoleledelse, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School, hvor han også underviser. Han er cand.merc.fil. fra Copenhagen Business School 2006. Kristian Gylling Olesen har skrevet flere artikler om selvledelse og forandringsparathed.

Seniorkonsulent Eva Thoft, Grontmij | Carl Bro A/S, er cand.techn.soc. fra Roskilde Universitetscenter, 1985. Hun arbejder med rådgivning, udvikling og undersøgelser indenfor arbejdsmiljøarbejdet samt formidling og kommunikation om arbejdsmiljø. Tidligere har hun været konsulent og centerleder i CASA (Center for Alter-nativ Sam-funds-ana-ly-se). Eva Thoft har været forfatter og medforfatter på en lang række publikationer.

Seniorforsker Peter Hasle, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Center for forskning i produktion, ledelse og arbejdsmiljø i mindre virksomheder, forsker bl.a. i Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø (VIPS) og i hvordan certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer virker og certificering og virksomhedernes egenindsats i arbejdsmiljøet.
Han er cand.techn.soc., Teknologisk-samfundsviden-skabe-lig plan-læg-ning med speciale i teknologisk udvikling og arbejds-for-hold fra RUC, 1979 og ph.d. i teknologisk udvikling og arbejdsmiljø fra Danmarks Tekniske Universitet, 1982 og har desuden en toårig efteruddannelse i organisationspsykologi ved Institut for Gruppeanalyse, København. Peter Hasle har tidligere været lektor på Institut for Produktions og Ledelse (IPL), DTU og forskningsleder i CASA (Center for Alternativ Sam-fundsa-naly-se). Han er forfatter til en lang række publikationer på sit forskningsområde.

Tage Søndergård Kristensen, Task-Consult er dr.med., 1994, fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og mag.scient.soc. fra Københavns Universitet i 1972. Han er nu selvstændig forsker. Tidligere har Tage Søndergaard Kristensen været professor ved Arbejdsmiljøinstituttet, København og før det lektor i sociologi på Den sociale Højskole og lektor ved Institut for Social Medicin, Københavns Univer-sitet. Han har beklædt en række forskerstillinger og undervist om især det pyskiske arbejdsmiljø i en årrække for virksomheder, på en række virksomheder og i såvel Danmark som internationalt. Tage Søndergaard Kristensen har modtaget en lang række priser for sit forskningsarbejde.
Bogens indhold

Ud over indledning, resumé, bilag og litteraturliste indeholder bogen 4 hovedkapitler:

1. Resumé

2. Indledning

3. Hvad er virksomhedens sociale kapital
Med bl.a. definitioner af social kapital og social kapital sammenlignet med kapital generelt og en model
for virksomhedens sociale kapital.

4. Virksomhedens sociale kapital i international litteratur
Med bl.a. drøftelse af betydningen af tillid, produktivitet og kvalitet samt arbejdsmiljø
samarbejdsevner og normer og retfærdighed. Der etableres en ny forståelsesramme for psykisk
arbejdsmiljø og der er en liste over internationale undersøgelser af virksomhedens sociale kapital.

5. Social kapital i danske virksomheder
Med bl.a. en diskussion om effekten – hvad betyder den sociale kapital i forskellige virksomheder

6. Perspektiver på virksomhedens sociale kapital
Der præsenteres bl.a. en helhedsorienteret tilgang og gives forslag til virksomhedernes mulighed for
at øge den sociale kapital.

7. Bilag – Resumeer

8. Litteraturliste

Bogens formål
Begrebet Virksomhedens Sociale Kapital giver en ny forståelsesramme for, hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Begrebet er et relevant supplement til den hidtidige individorienterede
forståelse. Måske ikke blot relevant - men også nyskabende. Begrebet beskriver nemlig en egenskab ved
virksomheden – altså et kollektivt fænomen. Og så har det en særlig styrke til at kunne beskrive sammenhænge mellem arbejdsmiljø og produktivitet. Begrebet giver ny substans til tesen om at et
godt arbejdsmiljø hænger sammen med kvalitet og produktivitet. Derfor er det denne hvidbogs formål at beskrive hvad virksomhedens sociale kapital er, hvad den betyder for virksomheden og arbejdsmiljøet
samt, hvordan man kan udvikle virksomhedens sociale kapital.
Udgiverne håber at ”Virksomhedens sociale kapital” kan føre til en større indsigt og debatter om muligheden for at anvende virksomhedens sociale kapital som en konstruktiv tilgang til at tænke produktivitet, ledelse og arbejdsmiljø sammen. Og der er alt mulig grund til at tro, at dette håb bliver indfriet.

Baggrunden for begrebet
Man kan med et lidt andet udtryk også sige, at den sociale kapital skaber sammenhængskraft i virksomheden. Vi hører tit udtrykket "samfundets sammenhængskraft". Det falder ikke mindst politikerne let i munden. Tankegangene og teorierne, der er det reelle grundlag for samfundets sammenhængskraft, er imidlertid betydelig mere nuancerede, end den floskelagtige brug lader formode.

Grundlaget for et samfunds sammenhængskraft er den såkaldte sociale kapital. Når man bruger begrebet kapital i den forbindelse, er det for at sige, at sammenhængskraft er noget, man kan investere i som en håndgribelig værdi for samfundet, men også noget, man kan sætte over styr. Sammenhængskraften, set som et samfunds sociale kapital, er målbar og påvirkelig. Den omfatter sociale netværk, tillid og normer - og en forventning om gensidighed.

Det er klart for de fleste, at de klassiske økonomiske teorier langt fra er tilstrækkelig forklaring på de mange forskellige, ofte overraskende, udsving i samfundsudviklingen. Det er lige så tydeligt, at forsøg på at skabe kvalitet ved at betragte mennesker som produktionsfaktorer, heller ikke er en farbar vej. Der må skabes en bredere indsigt i sammenhængene for at få mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning. En af mulighederne er at inddrage sociologisk forskning.

Tankerne bag social kapital og den hidtidige brug i praksis tager helt overvejende udgangspunkt i undersøgelser gennemført i nyere tid af sociologer og politologer. I dansk praksis og teori er der ved at tegne sig et selvstændigt grundlag for begrebet med påvist mærkbare effekter på flere forskellige fagområder. En række undersøgelser har afdækket særdeles interessante sammenhænge mellem social kapital og forhold som helbred og sundhed, kriminalitet, adfærdsnormer, psykisk arbejdsmiljø, mobning i skolen, etc.

Den sociale kapital i virksomhedssammenhænge har hidtil været meget sparsomt beskrevet, men i de cases og analyser der findes, er der fundet interessante sammenhænge hvor arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet synes at gå op i en højere enhed. Og nu kommer så en gruppe kreativt tænkende danske forskere og bringer vores viden et godt stykke videre.

Virksomhedens sociale kapital - samarbejde, tillid og retfærdighed

Forfatterne definerer virksomhedens sociale kapital som en egenskab, der sikrer, at ledelse og medarbejdere i fællesskab kan løse virksomhedens kerneopgaver. De siger: ’I praksis forudsætter det, at ledelse og medarbejdere kan samarbejde, og at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed. Så det er de tre ingredienser, virksomhederne skal fokusere på, hvis de ønsker at opbygge en høj social kapital og løbende vedligeholde den’.

Som nævnt ovenfor, er det ikke kun mennesker som enkeltpersoner, der skaber værdi i virksomhederne. Det er i lige så høj grad interaktionerne og relationerne mellem mennesker. For at skabe de rette resultater i en virksomhed, er det en forudsætning, at alle i virksomheden – ledere og medarbejdere kan samarbejde, og at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed.

Her har danske virksomheder i forvejen et godt udgangspunkt. En række undersøgelser af samfundets sociale kapital viser, at samarbejde, tillid og retfærdighed er helt grundlæggende faktorer for den måde, vi har indrettet det danske samfund på. Det er generelt høj social kapital i det danske samfund, og det betyder, at danske virksomheder har et forspring i forhold til udenlandske virksomheder.

Social kapital giver mening for virksomheden
At fokusere på høj social kapital giver i høj grad mening for virksomhederne. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem virksomhedens sociale kapital og dens arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet af arbejdet. Undersøgelserne viser klart, at både produktiviteten og kvaliteten af arbejdet er højere, når virksomheden har en høj social kapital. Medarbejderne er mere tilfredse, når de oplever, at tingene foregår på en ordentlig måde, og at de bliver mødt med tillid. Ikke alene giver det bedre resultater - bedre arbejdsmiljø og tilfredshed med arbejdet har også indflydelse på sygefraværet. Det er lavere i virksomheder med høj social kapital sammenlignet med tilsvarende virksomheder med lav social kapital.


En gennemgang af den internationale litteratur i kapitel 4 bekræfter, at der er sammenhæng mellem virksomhedens sociale kapital og produktivitet, arbejdsmiljø og helbred. Der er sat fokus på litteratur,
der beskriver empiriske sammenhænge mellem social kapital, produktivitet, arbejdsmiljø og helbred på virksomhedsniveau samt fremgangsmåder, der kan udvikle den sociale kapital i virksomheden.

Danske virksomheder med høj social kapital bør være bedre rustet til forandringer og kriser
Man kan sige, at hvis danske virksomheder forstår at lære af – og overføre - den i forvejen høje sociale kapital i det danske samfund til den enkelte virksomhed, vil denne symbiose være et meget stort aktiv for såvel samfund som virksomheder – offentlige og private – fordi det er et aktiv i situationer, hvor både samfund og virksomheder presses, og kravet om forandringer, effektivitet og innovation stiger. Forstår vi at arbejde på den rette, konstruktive måde med begrebet i stedet for blot uigennemtænkt at skære ned og lave uovervejede reformer, hvor man fejlagtigt har det snævre økonomiske perspektiv på tingene, kan indsigten i den sociale kapital hjælpe Danmark og de danske virksomheder gennem den øjeblikkelige krise, så vi står stærkt rustet, når opsvinget igen kommer.

Virksomheder skal være opmærksomme på egen social kapital
Samlet set vurderer forfatterne til hvidbogen, at det vil have meget positive konsekvenser for arbejdsmiljøet og for virksomhederne at fremme den sociale kapital. Det er derfor vigtigt, at den enkelte virksomhed bliver opmærksom på sin egen sociale kapital og investerer tid i at opbygge og vedligeholde den. Det handler i høj grad også om at være opmærksom på de negative sider, der er fundet ved social kapital dvs. den drivkraft, der lukker grupper om sig selv, en os-selv-nok-holdning. Både for samfund og internt i virksomhederne er evnen til at arbejde udadvendt med tillid og retfærdighed en vigtig del af den sociale kapital. Det vil være interessant, når forskerne efterhånden også får udbredt deres forskning til at omfatte alle dele af internationale virksomheder og får belyst, hvorledes danske virksomheder med afdelinger i en række lande, håndterer den sociale kapital over grænserne – det kunne være, at samfundet kunne lære noget her med hensyn til en positiv social kapital.

Undersøgelser af psykisk arbejdsmiljø i danske virksomheder
I kapitel 5 præsenteres to danske studier af psykisk arbejdsmiljø i danske virksomheder. Begge studier bidrager til at beskrive, hvad social kapital er i en virksomhed. Det er en væsentlig konklusion, at det psykiske arbejdsmiljø ikke kun er determineret af økonomiske og materielle vilkår som jobkrav og brancheforhold. Den sociale kapital spiller en afgørende rolle. Den såkaldte Tredækkerundersøgelse fra 2005 indeholder en række spørgsmål, der kan beskrive henholdsvis tillid og retfærdighed. Ingen af
undersøgelsens spørgsmål handler direkte om samarbejdsevne; men spørgsmål om social støtte fra overordnede og kolleger samt socialt fællesskab kan bruges til at beskrive samarbejdsevne. Da spørgeskemaet også indeholdt spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø, har man haft mulighed for at analysere sammenhænge mellem social kapital og psykisk arbejdsmiljø. Analysen peger på – ligesom den internationale litteratur har vist – en klar sammenhæng mellem social kapital og stress: Jo højere
den sociale kapital er i virksomheden, jo lavere stressniveau hos de ansatte.

En sammenligning af offentlige over for private virksomheder samt små overfor store viser ikke nogen afgørende forskel på social kapital. Det tyder dermed på, at social kapital er en evne, der er snævert knyttet til den enkelte virksomhed og ikke til type, branche eller størrelse. Men der er forskel på social
kapital mellem virksomhederne – også inden for den samme branche og jobtype. Det gør altså en forskel hvordan en virksomhed organiseres og ledes.

Virksomheden kan gøre en forskel
I kapitel 6 udfoldes en række perspektiver ved den sociale kapital. Som det også nævnes i de to bøger om psykisk arbejdsmiljø, tidligere anmeldt her på dknyt.dk, gør forfatterne af ”Virksomhedens sociale kapital” det tydeligt, at der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang til virksomhedens arbejdsmiljø. Her kan social kapital give et bidrag.

Den sociale kapital skal investeres og plejes som enhver anden form for kapital
I disse år kan den sociale kapital også komme under pres pga. stigende konkurrence med omfattende organisationsforandringer og effektivisering i den offentlige sektor samtidig med stigende kontrol.
Den sociale kapital kan være en god buffer i vanskelige tider, men den kan også tæres i bund. Og så tager det tid at bygge den op igen. Derfor, siger forskerne, må man gøre virksomhedens sociale kapital synlig. Den enkelte virksomhed skal være opmærksom på sin egen sociale kapital – hvad består den i konkret, og hvordan kan den udvikles? Man skal have den for øje i udviklingen af det daglige samarbejde – det er her relationer, tillid og retfærdighed bygges op. Det handler ikke mindst – lige som det er tilfældet for et samfunds sociale kapital - om at respektere uenigheder og have normer for, hvordan man tackler dem.


Konkrete cases
I kapitel 6 bliver der fortalt tre cases, som illustrerer, hvordan konkrete virksomheder enten
har sat en negativ spiral i gang og dermed sat den sociale kapital over styr eller - omvendt – har fået startet en positiv spiral, som har ført til mere social kapital. Det drejer sig om en sparekasse, et trykkeri og et slagteri. Og der gives derigennem en række konstruktive forslag til, hvordan man øger den sociale kapital i egen virksomhed.

Yderligere forskning er vigtig
Forfatterne har skabt opmærksomhed om et særdeles vigtigt område inden for virksomhedsledelse. Samtidig giver de udtryk for, at der skal skabes et endnu bedre grundlag for at komme videre.
Forskning i virksomhedens sociale kapital er nødvendig. Forskningen viser overbevisende sammenhænge, men der mangler teoretisk udvikling og den empiriske forskning er endnu sparsom. Det er aktuelt vigtigt at undersøge, hvad der sker med virksomhedernes sociale kapital, når den er sat under pres af globalisering og effektivisering – bl.a. i den offentlige sektor. Det skulle der jo blive rig mulighed for i den kommende tid – og man må i høj grad understøtte forskernes ønske om mulighed for yderligere forskningsmuligheder. De arbejder på et felt, der kan vise sig lige så afgørende for velfærd og udvikling i det danske samfund og de danske virksomheder, som mange af de mere teknologiske forskningsprojekter. Det er ikke et enten/eller det er et både/og, fordi alle sektorerne er gensidigt afhængige.

Den sociale kapital er et samfundsøkonomisk aktiv, man skal satse på, sideløbende med de klassiske økonomiske og politiske modeller. Den er både en økonomisk og etisk ressource for samfundet og for den enkelte virksomhed. Den skal øges, bevidst og aktivt.

Læsning og drøftelse af ”Virksomhedens sociale kapital” på alle niveauer i virksomhederne, offentlige og private, anbefales varmt.


Yderligere litteratur
Faktaark nr. 40 fra NFA:"Social kapital - et afgørende element i ledelsen og organiseringen af danske virksomheder".

Nyhedsbrev fra: Videncenter for Arbejdsmiljø: om virksomhedens sociale kapital.

Arbejdsmiljørådet hjemmeside: mere om virksomhedens sociale kapital.

Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen: Social kapital. En introduktion, Hans Reitzels Forlag 2006.

Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.): Social kapital som teori og praksis, Forlaget Samfundslitteratur 2007.