
AARHUS / ODENSE: Magistraten i Aarhus har mandag tiltrådt ansættelsen af den 47-årige cand.oecon. Eddie Dydensborg som ny økonomidirektør, oplyser kommunen.
Eddie Dydensborg har siden 2020 været økonomi- og digitaliseringsdirektør i Odense Kommune, og inden da var han økonomichef i Esbjerg Kommune fra 2011 til 2020. Han har siden 2019 været formand for Økonomidirektørforeningen. Han afløser 67-årige Peter Pedersen, der stopper 1. juni efter 11 år på posten.
Ansættelsesudvalget har i forbindelse med udvælgelsen lagt særligt vægt på, at Eddie Dydensborg er fagligt erfaren og stærk, og at han er både præcis, professionel, ydmyg, men samtidig ambitiøs i sin ledelsesstil, lyder det fra kommunen.
- Jeg kender Aarhus Kommune som en meget ambitiøs og innovativ kommune, der bl.a. bidrager til at præge den nationale dagsorden inden for digitalisering og klima. Jeg glæder mig derfor meget til at blive en del af chefgruppen i Borgmesterens Afdeling, og til at hjælpe byråd og magistrat med at udvikle Aarhus som by og national vækstmotor - ikke mindst i en tid, hvor der må forventes at være snævre rammer for det samlede offentlige og kommunale forbrug, lyder det fra den kommende økonomidirektør.
Der var i alt syv ansøgere til stillingen, alle mænd, oplyser Aarhus Kommune.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.