
For godt en uge siden forlod Claus Behrendsen den socialdemokratiske gruppe i Vejle til fordel for De Radikale, og nu er han valgt som spidskandidat for sit nye parti, skriver Vejle Amts Folkeblad. Han afløser Torben Elsig-Pedersen, som siden kommunalreformen i 2007 har haft partiets enlige plads i byrådet, men som ikke ønsker at fortsætte. Claus Behrendsen blev valgt uden modkandidat.
Også i Varde var der et partihop i sidste uge. Inger Marie Kristensen, som ved KV21 blev valgt for Kristendemokraterne, skiftede til Venstre, som hun har haft et godt samarbejde med i perioden. I stedet har Kristendemokraterne nu valgt Steen Bjerregaard Jørgensen som ny spidskandidat, skriver Ugeavisen Varde.
I Furesø er Tine Hessner genvalgt som radikal spidskandidat, skriver Alt om Furesø. Hun er formand for kultur-, fritids- og idrætsudvalget, medlem af økonomiudvalget og desuden folketingskandidat i Egedal-kredsen. De Radikale har p.t. to pladser i byrådet i Furesø.
I Skanderborg har Dansk Folkeparti valgt 24-årige Frank Rune Kristensen Nielsen som spidskandidat, skriver Din Avis Skanderborg. Han stiller op til sit første kommunalvalg, men har været aktiv i partiet i en årrække.
Også i Ikast-Brande har Dansk Folkeparti valgt spidskandidat, og det blev Mikael Würtz, skriver Brande Bladet. Han er det ene af partiets tre byrådsmedlemmer og næstformand i kommunens sundheds- og ældreudvalg.
I Fredericia må Danmarksdemokraterne i gang med at finde en ny spidskandidat, efter at statskundskabsstuderende Mathilde Hammer, som var valgt til posten, af personlige årsager har sat politik på pause. Det skriver Fredericia Dagblad.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.