ODSHERRED: Der er lagt op til kampvalg blandt socialdemokraterne i Odsherred om, hvem der skal være partiets borgmesterkandidat, efter at den hidtidige, Søren With, for nylig trak sig helt ud af politik i håb om, at det så bliver nemmere for ham at få et nyt job.
John Larsen, som i 2017 gik på efterløn fra sit job som leder af Odsherred Bibliotek, har nemlig sagt ja til en opfordring til at stille op, og han bakkes op af partiets bestyrelse og byrådsgruppe, skriver Sjællandske Nyheder. De betragter ham som den rigtige til at samle det splittede parti.
Signe Goldmann, som tabte et kampvalg mod Søren With om at blive borgmesterkandidat, har dog også tænkt sig at stille op. Hun forsikrer, at hun og John Larsen vil få et godt samarbejde fremover, uanset hvem der vinder flest af medlemmernes stemmer.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.