SYDDJURS: Per Zeidler, lokalpolitiker i Syddjurs Kommune, er fyret som formand for familieudvalget i Syddjurs Kommune.
Torsdag eftermiddag har man valgt en ny formand for udvalget. Der er foretaget en omkonstituering og Jesper Yde Knudsen (EL) er ny udvalgsformand.
Udvalget har været hasteindkaldt til et ekstraordinært møde med den ene punkt på dagsordenen at diskutere Per Zeidlers fremtid som udvalgsformand.
Det sker, efter at Århus Stiftstidende onsdag skrev, at Per Zeidler angiveligt har bragt to unge kvinder til og fra såkaldte gangbang-arrangementer. I løbet af dagen blev han anholdt og sigtet for rufferi.
Det har torsdag ikke været muligt at høre hovedpersonens egen stillingtagen til beskyldningerne. Per Zeidlers facebookside er ifølge lokale medier lukket ned, ligesom hans telefonsvarer melder, at den 'er fyldt op'.
Jesper Yde Knudsen udtaler om sagen:
- Det har i en længere periode været et problem for Per Zeidler at passe sit job som udvalgsformand. Det er ikke rimeligt overfor det vigtige område vi arbejder med, og denne sag er dråben. Derfor har vi valgt at omkonstituere os i udvalget sådan at jeg nu er formand i udvalget indtil det nye byråd træder til i det nye år.
Valg af formand er sket ved almindeligt flertalsvalg. Ny formand blev valgt enstemmigt. Alle medlemmer af udvalget deltog bortset fra Per Zeidler som var fraværende.
Forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus kalder det ifølge TV2 Østjylland 'en meget spektakulær melding fra en borgmester at sige, at en politiker skal trække sig, før han er dømt for noget som helst', på baggrund af, at borgmester Claus Wistoft (V) tidligere i dag opfordrede Zeidler til at trække sig som udvalgsformand og fra byrådet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.