Valgløfter har et rigtigt dårligt ry. Alligevel lancerer partierne ved valg efter valg striber af nye løfter, der skal overbevise vælgerne om at stemme på dem.
Men faktisk bryder danske politikere langtfra så mange valgløfter, som vælgerne tror. Det viser et forskningsprojekt ledet af professor i statskundskab Carsten Jensen ved Aarhus Universitet.
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond har han og hans kolleger undersøgt løfterne fra folketingsvalget i 2019 og fundet, at to tredjedele af løfterne faktisk blev holdt.
Som led i projektet har forskerne registreret og fulgt Socialdemokratiets 112 valgløfter fra valgkampen i 2019. Ét af dem – Arne-pensionen – stod markant frem.
- Det er et skoleeksempel på et vellykket valgløfte. Vi kan dokumentere, at det både flyttede stemmer og satte dagsordenen i valgkampen, siger Carsten Jensen.
- Men de andre 111 løfter husker vælgerne stort set ikke.
Medierne spiller en rolle
Ifølge Carsten Jensen har Socialdemokratiet af sine 112 løfter fra 2019 opfyldt omtrent halvdelen helt og yderligere en sjettedel delvist med fortsat tid at løbe på inden næste valg. Alligevel tror de fleste vælgere, at politikerne ikke er til at stole på.
Professoren mener, at medierne spiller en vigtig rolle. Medierne havde dyrket løftet om Arne-pension mere intenst efterfølgende, hvis det ikke var blevet indfriet. Men vælgerne har også et ansvar.
- Der er en markant afkobling mellem virkelighed og opfattelse. Politikerne har et generelt ry som løftebrydere.
- Men vores data viser, at det langtfra altid er retfærdigt, siger Carsten Jensen.
Han opfordrer til, at vælgerne selv følger bedre med og lytter mere præcist til, hvad der rent faktisk bliver lovet. Når det er sagt, så undrer han sig også over politikernes mange valgløfter.
- Det er lidt vildt, at partierne afgiver så mange valgløfter, når de samtidig ved, at de brudte løfter straffes langt hårdere, end politikerne belønnes for at opfylde dem, siger Carsten Jensen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
