
Departementschefen i Skatteministeriet, Peter Loft, fritages fra tjeneste. Det oplyser skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i en pressemeddelelse:
- Jeg har i dag fritaget Peter Loft fra tjeneste som departementschef i Skatteministeriet indtil videre. Skattesagskommissionen har fået to år til sit arbejde. Og det er min vurdering, at en ny departementschef bedst kan stå i spidsen for de udfordringer, Skatteministeriet står over for, herunder den kommende omorganisering af ministeriet, som skal sikre en skarpere adskillelse mellem departementet og de dele af SKAT, der træffer afgørelse i konkrete skattesager, siger ministeren.
Koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen er blevet bedt om at fungere som departementschef, indtil man har fundet en ny.
Loft er involveret i sagen om en lækage i forbindelse med statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skatteoplysninger. Den nævnte kommission er nedsat for at komme til bunds i sagen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.