VANDPRISER: Et statsligt Forsyningssekretariat skal styre vandpriserne, hvis vandsektorloven bliver vedtaget efter forslaget
28. APR 2009 13.32
Af Knud Abildtrup
Da lovforslaget om Vandsektorloven var til 1. behandling i Folketinget 26. marts, appellerede miljøordfører Johs. Poulsen (R) sine kollegaer til at tænke sig om en ekstra gang, og overveje om det nu er nødvendigt med denne lov, fremgår det af DANVA's hjemmeside.
- Branchen – både KL og DANVA - har advaret mod at vedtage loven, og de er enige om, at det vil give højere vandpriser, hvis det bliver et statsligt Forsyningssekretariat, der skal styre priserne. Og hvorfor skal vi gå væk fra det velfungerende decentrale og demokratiske system til fastsættelse af vandpriserne og indføre en bureaukratisk central statsstyring, spurgte Johs. Poulsen.
Radikale er det eneste parti, der ikke er med i det politiske forlig, der danner grundlag for lovforslaget. Af folketingsforhandlingerne fremgår det:
Steen Gade (SF):
- Vi ville undgå en privatisering af sektoren. Det var en meget reel fare, da regeringen satte sit serviceftersyn af vandsektoren i gang i 2003. Men med det politiske forlig i 2007 blev ejerforholdene hegnet ind, og det blev slået fast, at vandselskaber kun kan ejes af kommunerne eller forbrugerne.
Torben Hansen (S):
- Vi støtter lovforslaget, fordi det sikrer, at der ikke kan trækkes penge ud af sektoren. Han tilføjede dog, at partiet er bekymrede for prisloftet for 2010, fordi det er udregnet efter en meget simpel model, og han opfordrede miljøministeren til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til investeringer i 2010.
Eyvind Vesselbo (V):
- De kommunale forsyninger skal udskilles i selskaber, fordi det vil give en mere effektiv vandsektor. Og kravet om årsregnskaber og benchmarking skal danne grundlaget for, at Forsyningssekretariatet kan fastsætte et prisloft, så borgerne kan få nedsat gebyrerne til vand- og spildevandsforsyning.
Per Ørum Jørgensen (K):
- I øjeblikket er der kæmpe stor forskel på vandpriserne i sammenlignelige kommuner, og der er ingen forklaringer på prisforskellen. Lovforslaget er et opgør mod det regime, og vi synes, det er et fantastisk godt lovforslag, fordi det både sikrer effektivitet og gennemsigtighed i sektoren. Forbrugerne har ikke kun krav på en god vandkvalitet, men også en god pris. Borgernes penge skal ikke ophobes som formue i selskaberne, og derfor er det nødvendigt med bestemmelsen om skat – for det giver et økonomisk incitament til at foretage investeringer, fordi der kun skal betales skat, hvis penge ikke bruges til det formål.
Jørn Dohrmann (DF):
- Systemet med benchmarking og prisloft vil sikre forbrugerne det billigste vand. Det var nødvendigt med Stoploven for at bremse kommunernes lyst til at sælge forsyningerne – og det lykkedes også at stoppe den trafik, da skatten blev indført. Men inden da havde bl.a. Svendborg og Kolding kommune solgt deres vandselskaber – og i Kolding steg vandprisen efterfølgende med 25 pct..
Johs. Poulsen (R):
- Vi kan ikke støtte lovforslaget, fordi loven er fuldstændig overflødig og kun opfundet af Finansministeriet i håb om at skaffe flere penge til statskassen. Vi kan opnå en forbedring af vandsektoren med meget mindre justeringer end et helt lovkompleks og etablering af en statslig central styrelse, der vil betyde dyrere vand for forbrugerne.
Der masser af forklaringer på de forskellige priser – bl.a. hvor mange kilometer ledningsnet, der er i de enkelte kommuner.
Per Clausen (EL):
- Vi støtter lovforslaget, fordi det hindrer en privatisering af sektoren. Det er det vigtigste for os. Vi er tilfredse med loven som helhed, selvom ikke alt er blevet bedre, men vi har opnået, at vandsektoren stadig er ejet af kommuner eller forbrugere, og det er et godt resultat, som vi er tilfredse med, sagde han og tilføjede, at priskontrol er godt på et naturligt monopol som vand.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V):
- Forsyningerne skal betale driften af Forsynings-sekretariatet i Konkurrencestyrelsen.
Lovforslaget er nu sendt til videre behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget. I løbet af foråret skal lovforslaget også til 2. og 3. behandling, og det forventes, at loven vedtages inden sommerferien.
Da lovforslaget om Vandsektorloven var til 1. behandling i Folketinget 26. marts, appellerede miljøordfører Johs. Poulsen (R) sine kollegaer til at tænke sig om en ekstra gang, og overveje om det nu er nødvendigt med denne lov, fremgår det af DANVA's hjemmeside.
- Branchen – både KL og DANVA - har advaret mod at vedtage loven, og de er enige om, at det vil give højere vandpriser, hvis det bliver et statsligt Forsyningssekretariat, der skal styre priserne. Og hvorfor skal vi gå væk fra det velfungerende decentrale og demokratiske system til fastsættelse af vandpriserne og indføre en bureaukratisk central statsstyring, spurgte Johs. Poulsen.
Radikale er det eneste parti, der ikke er med i det politiske forlig, der danner grundlag for lovforslaget. Af folketingsforhandlingerne fremgår det:
Steen Gade (SF):
- Vi ville undgå en privatisering af sektoren. Det var en meget reel fare, da regeringen satte sit serviceftersyn af vandsektoren i gang i 2003. Men med det politiske forlig i 2007 blev ejerforholdene hegnet ind, og det blev slået fast, at vandselskaber kun kan ejes af kommunerne eller forbrugerne.
- Vi støtter lovforslaget, fordi det sikrer, at der ikke kan trækkes penge ud af sektoren. Han tilføjede dog, at partiet er bekymrede for prisloftet for 2010, fordi det er udregnet efter en meget simpel model, og han opfordrede miljøministeren til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til investeringer i 2010.
Eyvind Vesselbo (V):
- De kommunale forsyninger skal udskilles i selskaber, fordi det vil give en mere effektiv vandsektor. Og kravet om årsregnskaber og benchmarking skal danne grundlaget for, at Forsyningssekretariatet kan fastsætte et prisloft, så borgerne kan få nedsat gebyrerne til vand- og spildevandsforsyning.
Per Ørum Jørgensen (K):
- I øjeblikket er der kæmpe stor forskel på vandpriserne i sammenlignelige kommuner, og der er ingen forklaringer på prisforskellen. Lovforslaget er et opgør mod det regime, og vi synes, det er et fantastisk godt lovforslag, fordi det både sikrer effektivitet og gennemsigtighed i sektoren. Forbrugerne har ikke kun krav på en god vandkvalitet, men også en god pris. Borgernes penge skal ikke ophobes som formue i selskaberne, og derfor er det nødvendigt med bestemmelsen om skat – for det giver et økonomisk incitament til at foretage investeringer, fordi der kun skal betales skat, hvis penge ikke bruges til det formål.
Jørn Dohrmann (DF):
- Systemet med benchmarking og prisloft vil sikre forbrugerne det billigste vand. Det var nødvendigt med Stoploven for at bremse kommunernes lyst til at sælge forsyningerne – og det lykkedes også at stoppe den trafik, da skatten blev indført. Men inden da havde bl.a. Svendborg og Kolding kommune solgt deres vandselskaber – og i Kolding steg vandprisen efterfølgende med 25 pct..
Johs. Poulsen (R):
- Vi kan ikke støtte lovforslaget, fordi loven er fuldstændig overflødig og kun opfundet af Finansministeriet i håb om at skaffe flere penge til statskassen. Vi kan opnå en forbedring af vandsektoren med meget mindre justeringer end et helt lovkompleks og etablering af en statslig central styrelse, der vil betyde dyrere vand for forbrugerne.
Der masser af forklaringer på de forskellige priser – bl.a. hvor mange kilometer ledningsnet, der er i de enkelte kommuner.
Per Clausen (EL):
- Vi støtter lovforslaget, fordi det hindrer en privatisering af sektoren. Det er det vigtigste for os. Vi er tilfredse med loven som helhed, selvom ikke alt er blevet bedre, men vi har opnået, at vandsektoren stadig er ejet af kommuner eller forbrugere, og det er et godt resultat, som vi er tilfredse med, sagde han og tilføjede, at priskontrol er godt på et naturligt monopol som vand.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V):
- Forsyningerne skal betale driften af Forsynings-sekretariatet i Konkurrencestyrelsen.
Lovforslaget er nu sendt til videre behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget. I løbet af foråret skal lovforslaget også til 2. og 3. behandling, og det forventes, at loven vedtages inden sommerferien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
