dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Randzoner gælder selvom vandplaner er ugyldige

Landmændene får dog udsættelse med at dyrke miljøafgrøder
15. JAN 2013 6.51

KØBENHAVN: Landmænd skal først dyrke miljøafgrøder på 140.000 ha i dyrkningssæsonen 2014/15. Men randzonerne skal overholdes, og vådområdeprojekter og vandløbsrestaureringer kan fortsætte. Det oplyser Miljøministeriet.

Baggrunden er, at Natur- og Miljøklagenævnet sidste år erklærede de statslige vandplaner ugyldige på grund af en for kort supplerende høringsperiode. Der har siden været en del usikkerhed om, hvordan nævnets afgørelse ville påvirke andre miljøtiltag, og det er noget af den usikkerhed, der nu er fjernet.

- Det er godt for miljøet, at de fleste miljøforbedringer kan fortsætte, selv om vandplanerne midlertidigt er ugyldige. Naturen kan ikke vente med at få det bedre, siger miljøminister Ida Auken (SF).

Når dyrkning af miljøafgrøder på 140.000 ha må udskydes, skyldes det, at de juridisk er bundet op på vandplanerne, og da de er ugyldige, er der ikke længere juridisk grundlag for at indføre dem.

Når randzonerne stadig gælder, skyldes det, at de er indført af Folketinget ved lov. Randzonerne skal bl.a. bidrage til et renere vandmiljø, men de er ikke juridisk forbundne eller afhængige af vandplanerne.

Når vådområdeprojekter til reduktion af kvælstof kan fortsætte, skyldes det, at de ikke forudsætter vedtagne vandplaner. For at de kan fortsætte, kræver det dog, at visse bekendtgørelser ændres. Det er Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen i gang med. De forventes klar midt i februar.

Også vandløbsrestaurering kan fortsætte, men det kræver tillige en ændring af bekendtgørelser. Så snart de er på plads, kan projekterne komme i gang.

Vandløbsvedligeholdelsen er ikke gået i gang endnu, og det udsættes, indtil der er gyldige vandplaner.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/randzoner-gaelder-selvom-vandplaner-er-ugyldige

GDPR