Regionsråd skal visitere patienter til de særlige pladser i psykiatrien

FOLKETINGET: Regionsrådet skal have mulighed for at indstille borgere til en af de pladser i psykiatrien, der er oprettet til særligt udadreagerende og udsatte patienter, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ifølge et nyt lovforslag. Samtidig vil hun med forslaget lempe tre ud af seks kriterier for indlæggelse på pladserne, og fremover skal patienten kun opfylde fire ud af seks kriterier mod seks ud af seks, som det ser ud nu, lyder det.

Ifølge lovforslaget skal regionsrådet kunne anmode kommunen om at indstille en patient til en af de særlige pladser, fordi det så kan ske på baggrund af oplysninger fra overlæger eller andre ansatte i den regionale, psykiatriske afdeling, der har et andet kendskab til patienten end kommunen. Med den ændring lægger ministeriet også op til, at regionsrådet skal stå for at organisere den administrative proces, der vil følge med lovændringen.

Samtidig vil ministeren ifølge lovforslaget ændre tre kriterier, sådan at patienten ikke længere skal udgøre en aktuel fare - men blot en potentiel fare i fremtiden - og så patienten ikke længere behøver at have en endelig psykiatrisk diagnose.

Samtidig vil man ændre et kriterium, så det bliver muligt at visitere patienten, hvis man vurderer, at opholdet er det bedst egnede for vedkommende. Tidligere hed det i kriteriet, at opholdet skulle have 'afgørende' betydning for patienten, men det har vist sig svært at afgøre i praksis.

'Kommunerne betaler mange penge til ingenting'
Lovforslaget bliver fremsat, efter at regioner og kommuner har givet udtryk for problemer med at fylde pladserne op, blandt andet fordi borgerne skal leve op til alle seks visitationskritierier, der ifølge KL og Danske Regioner gør det svært at visitere dem.

Eksempelvis er det tilladt at bruge tvang på afdelingerne med de særlige pladser, men selve indlæggelsen skal ifølge kriterierne være frivillig. Derfor er problemet, at borgere, der kunne få gavn af pladserne, typisk takker nej eller ikke kan opfylde kriterierne for en plads, lyder et af argumenterne.

Det er blandt andet en del af forklaringen på, at kun 57 af de 116 pladser, der er åbnet for, per dags dato er i brug. 

'Ud over det åbenlyst tåbelige i, at borgerne ikke får gavn af pladserne, når de står tomme hen, så betyder den nuværende model også, at kommunerne betaler rigtig mange penge til ingenting. Det er penge, som vi må tage ud af socialpsykiatrien, hvor vi i høj grad har brug for dem, siger KL's formand og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S).

Pladserne har en tomgangsleje på 1,4 millioner kroner
Det koster 3.836 kr. om dagen at have pladserne, uanset om de er i brug eller ej. Og det er kommunerne, der står for størstedelen af finansieringen, nemlig 80 pct. Hvor meget den enkelte kommune skal betale, beregner regionen ud fra den enkelte kommunes andel af regionens samlede befolkningstal.

Når det også koster kommunekroner, selvom pladserne ikke er i brug, betyder det fx, at Vejle Kommune betaler fire mio. kr., selvom kun en patient fra kommunen har været indlagt. Imens betaler Københavns Kommune syv mio. kr. for tomme pladser. De tomme pladser koster lige så meget som besatte pladser - i alt 1,4 mio. kr. årligt per plads.

Med lovforslaget ønsker regeringen at justere kriterierne for visitationen til de særlige pladser, og anerkender således, 'at de ikke er blevet anvendt i det omfang, der var intentionen'. Derfor skal lovforslaget sikre, 'at visitationskriterne i psykiatriloven ikke virker unødigt begrænsende'.

De særlige pladser i psykiatrien

På landsplan er 116 pladser af de i alt 150 nu åbnet. I alt 59 pladser er ledige, mens 57 er i brug.

• Nordjylland: Har 16 pladser, 11 ledige, 5 i brug.
• Midtjylland: Har i alt 30 pladser, 20 ledige, 10 i brug.
• Syddanmark: Har i alt 15 pladser, 8 ledige, 7 i brug.
• Sjælland: Har i alt 23 pladser, 8 ledige, 15 i brug.
• Hovedstaden: Har i alt 32 pladser, 12 ledige, 17 i brug og 3 reserverede.

Kilde: Regionernes hjemmesider pr. 20. december 2018