RINGSTED: Lotte Birkestrøm, som er 1. viceborgmester i Ringsted, har meldt sig ud af Dansk Folkeparti og håber nu at blive optaget i sit gamle parti Venstre, skriver sn.dk. Lotte Birkestrøm blev valgt som eneste DF'er ved KV21. Men i efteråret skiftede Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Per Flor, til DF, og det har givet problemer.
- Jeg forlader Dansk Folkeparti på grund af nogle uoverensstemmelser, jeg har haft med partisekretariatet på Christiansborg, hvor man i et stykke tid har bedt mig om at aflevere nogle udvalgsposter til Per Flor. Det synes jeg var noget mærkeligt noget. De ville gerne have, at vi var lige politisk. At han fik gruppeformandsposten og posten i økonomiudvalget. Det stod jeg lidt uforstående overfor, siger Lotte Birkestrøm til mediet.
De to har desuden været uenige i flere sager, blandt andet holdningen til daværende borgmester Henrik Hvidestens (V) krænkelsessag og opbakningen til et stort energiprojekt. Lotte Birkestrøm siger, at hun er blevet spurgt, om hun ville melde sig ud eller blive smidt ud, og så gad hun ikke mere. Hun er nu løsgænger, indtil hun evt. bliver optaget i V-gruppen.
36 er gået før hende
DF fik valgt tre DF'ere i Ringsted ved KV17, men kun en enkelt ved KV21. Her beholdt Venstre borgmesterposten i en bred konstituering med Socialdemokratiet, SF og DF, som altså sikrede Lotte Birkestrøm posten som viceborgmester og pladsen i økonomiudvalget.
Hun er DF-byrådsmedlem nummer 37 på landsplan, som har forladt partiet i denne valgperiode. Hovedparten af dem er gået til Danmarksdemokraterne, nemlig 20.
Til gengæld er 11 byrådsmedlemmer skiftet til DF, primært fra Nye Borgerlige.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.