HOLBÆK: 1. marts vender Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), tilbage efter barselsorlov, og dermed kan diverse rokader i kommunens udvalg rulles tilbage til før barslen. Dog ikke helt: Lars Qvist (S), som har været fungerende borgmester, ønsker at overlade sin plads i økonomiudvalget til Christina Hvass Hansen (S), som også er formand for socialudvalget.
I stedet indtræder Lars Qvist som menigt medlem i socialudvalget, hvor Mogens Justesen træder ud, fremgår det af dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet på onsdag.
- Nu har jeg siddet næsten ni måneder som formand for økonomiudvalget og som borgmester. Jeg har snakket med Christina Krzyrosiak Hansen om, at det nok ville være vanskeligt at hoppe ned som menigt medlem af økonomiudvalget. Og da de allerstørste økonomiske udfordringer for tiden ligger i socialudvalget, vil jeg kunne arbejde med de store udfordringer dér, forklarer Lars Qvist til sn.dk. Han bliver desuden igen formand for udvalget for plan, bolig og lokal udvikling.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.