ROSKILDE: Mindretallet i Roskilde Byråd fik ikke noget ud af at gå til Ankestyrelsen med en klage over, at kommunen har valgt at sælge nogle byggegrunde for 32,3 mio. kr., selv om der lå et andet bud på 50 mio. kr. Ankestyrelsen finder ikke, at det er tilstrækkelig anledning til at rejse tilsynssag, skriver sn.dk.
I forvejen havde et spinkelt flertal i maj bedt Ankestyrelsen om en vejledende udtalelse som et afværgeforslag, da sagen var oppe på et ekstraordinært byrådsmøde. Dengang svarede Ankestyrelsen, at den ikke kunne hjælpe med at afklare juridiske tvivlsspørgsmål, når der ikke var en forestående beslutning om en dispensation eller undladelse. Derpå bad mindretallet om en vurdering af, om der var grundlag for en tilsynssag, men det vurderer styrelsen altså ikke.
- Det er ærgerligt, at vi ikke får afklaret rækkevidden af det skøn, man kan tage som kommunalbestyrelse, men det afviser de at svare på, siger Jette Tjørnelund (V), som er afsender på brevet. Borgmester Tomas Breddam (S) mener derimod, at svaret er en sejr for det kommunale selvstyre.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.