ROSKILDE: Roskilde er en tæt befolket kommune sammenlignet med resten af landet. Det betyder også, at mængden skovarealer og andele af søer, vandløb, enge og moser er betydeligt lavere end landsgennemsnittet.
Det vil kommunen nu ændre på. Byrådet har i år afsat 2,5 mio. kr. til bynær skov og 5 mio. kr. hvert år de kommende år til at købe landbrugsarealer, så der kan komme mere natur, biodiversitet og øget CO2-optag. Forskning viser, at når man skal bevæge sig mod CO2-neutralitet, så kræver det et betydeligt bidrag fra jord, der skal ændres fra landbrug til skov og udyrket lavbundsjord.
Samtidig viser det såkaldte Naturkapitalindeks, som er et udtryk for, hvor stor biodiversitet der er i en kommune, at Roskilde ligger som nr. 82 ud af landets 98 kommuner. Også derfor skal kommunen indføre mere græsning, lave naturnær skovdrift og skabe ny natur, så vi får en langt mere mangfoldig natur til glæde for fremtidens generationen, forklarer formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui (S).
rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.