
HVIDOVRE: Der bliver alligevel ingen urafstemning om, hvem der skal være spidskandidat for Socialdemokratiet ved KV25 i Hvidovre. Det står klart efter den ene kandidat - Kenneth F. Christensen - har trukket sit kandidatur tirsdag aften. Det meddeler han selv på Facebook. Dermed er Anders Liltorp nu spidskandidat og kan afløse den tidligere borgmester Helle Adelborg på den plads.
"Jeg har tænkt rigtig meget over, hvad den kommende urafstemning vil få af konsekvenser for vores parti, hvor der desværre allerede er kommet lidt Nord mod Syd i den. Det vil jeg ikke være med til" skriver han og minder dermed om, hvordan netop i S i andre kommuner kommer ud for opslidende magtkampe mellem to partiforeninger.
Han minder også om dengang, han kom ind i partiet, hvor der var fem S-partiforeninger i Hvidovre og intern kamp om magten.
"Jeg har derfor i dag (tirsdag aften, red.) meddelt min partiforening og min kredsformand, at jeg trækker mit kandidatur. Det gør jeg, da jeg vægter partiets samlede helbred højere end, hvem der skal være partiets spidskandidat", uddyber Kenneth F. Christensen.
Ved generalforsamling i weekenden var Anders Liltorp blot én stemme fra at opnå totredjedelsflertal, som ville have sikret ham kandidaturet allerede i første omgang. Ifølge sn.dk var repræsentationen her cirka fifty-fifty imellem de to foreninger Hvidovre Nord og Hvidovre Syd, som afgav i alt 113 stemmer med 38 stemmer til Kenneth F. Christensen, mens Anders Liltorp fik 75.
Anders Liltorp er udover byrådsmedlem også lokal lærerkredsformand i Rødovre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.