Tilbage i juni tabte Danmarks Lærerforening (DFL) en årelang retssag om lærerenes hviletidsregler, som fagforeningen har kørt mod Beskæftigelsesministeriet siden 2014. Dommen blev anket til Højesteret. Og sagen er nu sat til at begynde igen den 22. maj i 2018, skriver Folkeskolen.
- Højesteret skal vurdere tyngden af sagen, inden retten berammer sagen. Parterne skal oplyse sagen. Selv om man har gjort det i landsretten, så skal man begrunde anken, som skal sendes til modparten, som kan komme med deres argumenter. Den del behøver ikke tage lang tid, men der er en vis ventetid for at få sager behandlet i Højesteret, fortæller jurist og konsulent i DLF Sine Dreyer.
Sagen handler om, at alle medarbejdere har ret til 11 timers hviletid mellem to arbejdsvagter og et ugentligt døgn uden arbejde. Det er den såkaldte 11-timersregel, som er fastsat gennem et EU-direktiv. Men det gælder ikke for lærerne. For i arbejdstidsloven, der regulerer lærernes arbejdstid, er det muligt at fravige reglerne om en daglig hviletid på 11 timer én gang om ugen. Lærernes Centralorganisation har stævnet Beskæftigelsesministeriet for at kunne vende tilbage til de afvigelser fra hviletidsbestemmelserne, fra 1984, hvor man kunne fravige reglen om daglig hviletid 12 gange i løbet af et år, og at det ugentlige døgn kunne udskydes i forbindelse med lejrskoler.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.