Sidste år blev der efter ønske fra kommunerne oprettet en ny uddannelse som professionsbachelor i offentlig administration.
Uddannelsen varer 3½ år og sigter på at give de studerende et bredt teoretisk fundament, kombineret med en praktisk forståelse af de offentlige opgaver, skriver HK Kommunal.
Formålet er at uddanne administrative medarbejdere inden for områder som økonomi, human ressource, beskæftigelse, socialområdet m.m.
Frank Høy, som er formand for foreningen af offentlige HR-chefer og personalechef i Silkeborg Kommune, håber at de nye bachelorer kan placerere sig i spændet mellem HK'ere og akademikere.
- Vi har mange dygtige HK'ere, men der er ting i deres grundlæggende uddannelse, som gør, at de ikke slår til i alle sammenhænge. Vi har også dygtige akademikere, som har nogle mangler i den praktiske dagligdag. I det spænd håber jeg, at administrationsbachelorerne placerer sig, siger han.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.