Brønderslev, Frederikshavn, Aalborg og senest Læsø kommuner kommer i Destination Nord til at få Danmarks 3. største turismeomsætning efter København og Aarhus.
Og Skagen og Aalborg vil blive fyrtårne, lyder det fra det nordøstjyske samarbejde.
De fire kommuner havde i 2019 2,7 millioner overnatninger fordelt på hoteller, lejede feriehuse, campingpladser, lystbådehavne, vandrehjem og feriecentre. Det var en fremgang på 86.000 overnatninger sammenlignet med 2018.
Destination Nord kommer ifølge borgmester i Frederikshavn Birgit Hansen (S) til at være en stærk akse mellem Aalborg i syd og Skagen i nord og det mellemliggende og sammenhængende ø- og østkystprodukt. De to stærke indsatsområder bliver dels storby-, erhvervs- og mødeturisme og dels krydstogt-, kyst- og naturturisme.
Fire fysiske repræsentationer
Destination Nord er desuden en del af den nationale kampagne 'Genstart dansk turisme', som er et samarbejde mellem VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Danske Storbyturisme og Danske Destinationer om at kickstarte turismen i Danmark og få flere danskere til at holde ferie i hjemlandet.
Det øverste organ i Destination Nord bliver en bestyrelse på ni personer. Medlemmerne af bestyrelsen bliver de fire borgmestre, fire repræsentanter fra erhvervslivet fordelt på de fire kommuner samt en professionel bestyrelsesformand.
Det er desuden planen, at Destination Nord skal være fysisk repræsenteret i både Brønderslev, Frederikshavn, Læsø og Aalborg. Det samlede budget for Destination Nord bliver på 16,4 mio. kr. i 2021.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.