dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skibby: Juelsminde vil ikke have en bro

De fleste vil have en bro til deres egn - men ikke Juelsminde, mener Hedensteds viceborgmester Hans Kristian Skibby (DF)
KORT NYT
8. APR 2011 15.25

HEDENSTED: Odense vil have en ny bro mellem Bogense og Juelsminde, Trekantområdet vil have en forbindelse over Vejle Fjord, Aarhus og Samsø vil have en Kattegatforbindelse, og Bogense vil have en ny bro mellem byen og Juelsminde. Men det er Juelsminde overraskende nok ikke tilhænger af, skriver Ingeniøren.

- Jeg ser ikke en bro til Juelsminde som en fordel. Jeg tror, byen bliver et stoppested, siger Hans Kristian Skibby (DF), viceborgmester i Hedensted Kommune, som Juelsminde hører til. Han fortsætter.

- Hvis vi får en bro, får vi også en motorvej. Og selvom folk siger, at der kommer en afkørsel, vil det ikke være en fordel. Det er ikke noget, der vil give ekstra penge i vores butikker, og det vil ikke være godt for vores landbrug.

Men det er Nordfyns Kommune, som Bogense tilhører, ikke enig i.

- Vi er rigtig positive over for at kunne få en forbindelse mellem Bogense og Juelsminde, siger borgmester Morten Andersen (V) til Ingeniøren.

Han mener, den nye bro vil afhjælpe den flaskehals, som er mellem de to eksisterende broer.

lcl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skibby-juelsminde-vil-ikke-have-en-bro

GDPR