KØGE: En 52-årig mand har fået en straksdom på 60 dages ubetinget fængsel, efter at han tirsdag truede med at skyde på Hastrupskolen i Køge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Da politiet modtog anmeldelsen tirsdag kl. 08.37, blev der straks sendt en massiv politistyrke til stedet for at bevogte skolen, og børn og lærere blev samlet i skolens idrætshal. Samtidig kørte politiet til mandens adresse i Køge, hvor den 52-årige blev anholdt uden dramatik. Politiet fandt ikke våben på adressen.
Dommen på 60 dages fængsel omfatter også en tidligere dom på 14 dages betinget fængsel for trusler, som blev udløst med de nye trusler tirsdag. Manden blev også kendt skyldig i at have truet en politiassistent tirsdag.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.