dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Socialdemokratiet nu ene om at dække alle 98 byråd

Med to Hvidovre-byrådsmedlemmer, der nu har forladt Venstre, er partiet ikke længere repræsenteret i alle kommunalbestyrelser
6. OKT 2016 13.28

Efter KV13 var det blot de to store kommunale partier Venstre og Socialdemokratiet, der kunne mønstre byrådspolitikere i samtlige 98 kommuner. Den værdighed er Socialdemokratiet nu alene om.

Efter den lokale afdeling af Venstre i Hvidovre onsdag havde opstillingsmøde, kunne både Karl Erik Høholt Jensen og Annette Møller Sjøbeck nemlig meddele, at de var blevet løsgængere. Posten som partiets spidskandidat var gået til en anden, og begge angav manglende tillid til baglandet som årsag til bruddet.

Socialdemokratiets repræsentation i byrådene spænder fra bare én på Fanø til hele 15 i København og i Ballerup.

Venstre har tre kommuner, hvor partiet kun er repræsenteret med en enkelt plads: De to K-styrede hovedstadskomuner Vallensbæk og Høje-Taastrup samt S-ledede Herlev.

Ved KV09 fik SF repræsentanter valgt ind i samtlige 98 kommuner, men ikke mindst deltagelsen i S-R-SF-regeringen fik mange kommunalpolitikere til at forlade partiet, så det ved KV13 end ikke kunne stille op i alle kommuner - og i store kommuner som Bornholm og Haderslev slet ikke kom ind.

Kandidater i alle kommuner havde - udover S og V - også K og DF ved KV13.

DF er nu repræsenteret i 93 kommuner, da partiet efter KV13 hverken kom ind på Fanø, i Gentofte eller på Samsø. Dertil kommer Esbjerg, der kort efter KV13 måtte sige farvel til to DF-medlemmer, Freddie og Kim Madsen, mens Furesø i denne periode har sagt farvel til en enkelt: Per Kattrup.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/socialdemokratiet-nu-ene-om-at-daekke-alle-98-byrad

GDPR