SØNDERBORG: Økonomiudvalget i Sønderborg har i dag besluttet, at fritage kommunaldirektør Søren Bonde fra tjeneste med virkning pr. dags dato., oplyser kommunen.
Beslutningen er taget efter borgmesteren først i januar måned, efter aftale med byrådets partier, besluttede ikke at forlænge kommunaldirektørens åremålskontrakt, når denne udløber ved udgangen af 2016.
Det var som udgangspunkt planen, at Søren Bonde skulle være fortsat i sin stilling frem til kontraktperiodens udløb, men dette har efterfølgende vist sig ikke at være optimalt for de igangværende arbejdsprocesser, hedder det.
Ro om person og funktion
- Når man sidder som topchef på en stor arbejdsplads som Sønderborg Kommune, så skal der være ro omkring ens person og ens funktion. Og det har der ikke været efter den megen debat omkring kommunaldirektørens fremtid. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at fritage ham for tjeneste indtil videre - både for Søren Bonde og for Sønderborg Kommune, udtaler borgmester Erik Lauritzen (S).
Han tilføjer, at beslutningen om ikke at forlænge kontrakten var og er udramatisk og ikke blev taget fordi, at byrådet er utilfreds med det arbejde som Søren Bonde har udført i de forgangne fire år.
Byrådet vil på sit møde den 3. februar tage stilling til hvad der skal ske ift. kommunaldirektørstillingen fremadrettet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.