dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sønderborg lader elevråd fordele en million

Det fælles elevråd i Sønderborg Kommune øver sig hvert år i demokratiske processer, når det får en mio. kr. til fordeling på skolerne

SØNDERBORG: Sønderborg Byråd har igennem efterhånden nogle år afsat en mio. kr. til et elevprojekt med formålet at give de unge mulighed for at afprøve demokratiet i en realistisk situation, hvor der er mange ønsker, der skal argumenteres for og imod, inden man i fællesskab når frem til en endelig afgørelse.

Processen er begyndt på skolerne lige efter nytår, hvor repræsentanter fra DSE (Danske Skoleelever) har undervist de enkelte elevråd på folkeskolerne i demokratiske principper og forhandlingsmetoder. Senere har Det Fælles Elevråd med repræsentanter fra hver skole fået et kursus bl.a. retorik, adfærd og forhandling. Inden den fælles forhandling på torsdag har elevrådene lokalt klappet deres ønsker af med skolebestyrelsen og skolens ledelse.

 - Vi synes, det er vigtigt, at vore børn og unge får demokratiet og dets vilkår ind som en naturlig del af deres læring. Måske kan vi også være heldige at så nogle frø til kommende politikere i processen - det ville jo være fint. Det glæder mig, at 'elev-millionen' efterhånden er blevet en fast institution, som skolerne prioriterer, og som elevrådene også ser som en god mulighed for at mødes på tværs. Vi blev for et par år siden udnævnt til 'elevvenlig kommune', og det indebærer dels, at alle vore folkeskoler er medlem af DSE, dels at elevrådsmedlemmerne får nogle gode kursustilbud og dermed værktøjer, som kommer dem til gavn i mange sammenhænge. Endelig tror vi på, at når eleverne er inddraget, har kæmpet for og fået ejerskab til de ting, de får ud af processen, så passer de også i fællesskab mere på, at de ikke lider overlast i hverdagen ude på skolerne, siger formand for børne- og uddannelsesudvalget Erik Lorenzen (Fælleslisten).

 

 

 

 
 


 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/soenderborg-lader-elevraad-fordele-en-million

GDPR