dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fra venstre LA-borgmester i Solrød Emil Blücher og V-spidserne Piet Papageorge fra Glostrup samt Martin Eskildsen fra Hvidovre.
Solrød Kommune / Glostrup Kommune / Venstre Hvidovre

Solrøds LA-borgmester satser på genvalg

- Jeg er nok en lidt kedelig politiker, siger Emil Blücher om sig selv. Læs også om udpegede V-spidser i Glostrup og Hvidovre.
7. AUG 2024 6.45

SOLRØD / GLOSTRUP / HVIDOVRE: Det var en dramatisk konstituering, der i forlængelse af KV21 sikrede Liberal Alliance partiets første borgmesterpost til den dengang 28-årige Emil Blücher, efter at S egentlig havde forhandlet sig til et flertal – og selv om blot tre fra LA fik sæde i byrådet.

Nu er Emil Blücher blevet genindstillet som partiets spids- og borgmesterkandidat til KV25. Det blev besluttet på partiets generalforsamling, skriver bl.a. Sjællandske Nyheder.

Borgmesteren selv peger på økonomi og vedligeholdelsesefterslæb som to områder, der har fyldt siden seneste valg.

- For mig er det langt vigtigere, at borgerne oplever en kommune, hvor tingene fungerer i hverdagen med så lidt bøvl som muligt, frem for at vi som kommune har vores primære fokus på at realisere forskellige prestigeprojekter. På den vis er jeg nok en lidt kedelig politiker, erkender han over for Viborher.dk.

Emil Blücher vælges formelt som spids på et opstillingsmøde i efteråret.

Papageorge atter spids

I Glostrup er der for Venstre også tale om genvalg af spidskandidaten fra KV21; nemlig Piet Papageorge.

Han sidder i dag i kommunalbestyrelsen sammen med fire partifæller i opposition til den S-ledede kommune med borgmester Kasper Damsgaard i spidsen.

- Om jeg bliver borgmester eller ej, afgøres jo af byens stemmer, men uanset udfaldet vil jeg søge den maksimale indflydelse for, at Glostrup igen kommer på rette veje, siger Piet Papageorge til Sjællandske Nyheder.

I Hvidovre har Venstre valgt ny spidskandidat i skikkelse af Martin Eskildsen.

Partiet er i dag slet ikke repræsenteret i Hvidovre Byråd, efter at Charlotte Munch, der ved KV21 blev valgt som den eneste fra V, i 2022 skiftede til Danmarksdemokraterne.

Martin Eskildsen er født og opvokset i Hvidovre, hvor han også har boet det meste af sit liv.

Han er uddannet cand.mag. i tværkulturelle studier ved Københavns Universitet og har bl.a. arbejdet som politisk medarbejder i Venstres folketingsgruppe og som kommunikationsmedarbejder i Nuuk, Grønland.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/solroeds-la-borgmester-satser-paa-genvalg

GDPR